Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Malmö FF

Oprindelig forfatter Redaktionen Seneste forfatter Redaktionen

Malmö FF, Malmö Fotbollsförening, stiftet 1910 som Malmö IP i Malmø.

Klubben har vundet den bedste svenske række Allsvenskan i alt 20 gange, senest i 2014, og den svenske pokaltitel 14 gange, senest i 1989. På europæisk plan har klubben som den eneste i Skandinavien deltaget i finalen i en europæisk turnering, da den i 1979 tabte 0-1 til Nottingham Forest FC i Europa Cuppen for mesterhold.

Malmö FF har fostret mange svenske landsholdspillere, bl.a. den første sorte svenske landsholdsspiller Jean-Paul Vondenburg (f. 1964) og den første svenske muslimske landsholdsspiller Yksel Osmanovski (f. 1977). Den hidtil mest succesrige Malmö FF-spiller er Zlatan Ibrahimović, der med en baggrund i indvandrerforstaden Rosengård er blevet en af Europas bedst betalte fodboldspillere (2015).

Annonce

Malmö FF har siden 2009 haft hjemmebane på Swedbank Stadion, der har plads til 24.000 tilskuere.

Klubben har bl.a. haft danskerne Peter Sørensen (f. 1973) 2000-02, Brian Steen Nielsen (f. 1968) 2001-02 og Ulrich Vinzents (f. 1976) 2006- i truppen. Desuden var Viggo Jensen (f. 1947) træner for Malmö FF 1992-94.

Malmö FF's officielle hjemmeside

Referér til denne tekst ved at skrive:
Malmö FF i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 13. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=268426