Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Galatasaray SK

Oprindelig forfatter Redaktionen Seneste forfatter Redaktionen

Galatasaray SK, Galatasaray Spor Kulübü, Galatasaray Sports Club, tyrkisk fodboldklub, stiftet 1905 i Istanbul på gymnasiet Galatasaray Lisesi i Galata-kvarteret.

Klubben vandt den lokale Istanbul-liga flere gange i første halvdel af 1900-t., og efter den nationale tyrkiske liga blev dannet i 1959, er det desuden lykkedes Galatasaray SK at blive tyrkisk mester i alt 20 gange, senest i 2015. Derudover har klubben vundet den tyrkiske pokalturnering Türkiye Kupası i alt 16 gange, senest i 2015.

På europæisk plan har klubben vundet UEFA Cuppen i 2000, og den efterfølgende UEFA Super Cup s.å., og desuden har den været i semifinalen i Europa Cuppen for mesterhold i 1989.

Annonce

Fra 2011 har Galatasaray SK haft hjemmebane på Türk Telekom Arena, der har plads til 52.695 tilskuere.

Galatasaray SK's hjemmeside

Referér til denne tekst ved at skrive:
Galatasaray SK i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=270632