Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Feyenoord

Oprindelig forfatter Redaktionen Seneste forfatter Redaktionen

Feyenoord, Feyenoord Rotterdam, hollandsk fodboldklub, stiftet 1908 i Rotterdam under navnet Wilhelmina. Klubben gennemgik en række navneskift, inden den i 1912 fik navnet SC Feijenoord, opkaldt efter dens hjemdistrikt i Rotterdam.

Feyenoord vandt sit første mesterskab i 1924 og har i alt vundet den hollandske Eresdivisie 14 gange, senest i 1999. Den har desuden vundet den hollandske pokalturnering 12 gange siden den første sejr i 1930, senest i 2016. På europæisk plan har klubben vundet UEFA Cuppen i 1974 og 2002 og Europa Cuppen for mesterhold i 1970.

Feyenoord har hjemmebane på De Kuip eller Stadion Feijenoord, der har plads til 51.500 tilskuere. Klubben har en meget trofast fangruppe, der bl.a. er kendt for en række voldsomme opgør med tilhængerne af Feyenoords største rival, AFC Ajax Amsterdam.

Annonce

Feyenoord har haft adskillige danskere i truppen, bl.a. Jørgen Kristensen (f. 1946) 1972-75, Ivan Nielsen (f. 1956) 1979-86, John Eriksen (1957-2002) 1985-86, Jeppe Curth (f. 1984) 2001-04, Patrick Mtiliga (f. 1981) 2003-06, Jon Dahl Tomasson 1998-2002 og igen 2008-11.

Feyenoords officielle hjemmeside

Referér til denne tekst ved at skrive:
Feyenoord i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 10. december 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=268280