Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

FC Dynamo Kyjiv

Oprindelig forfatter Redaktionen Seneste forfatter Redaktionen

FC Dynamo Kyjiv, Football Club Dynamo Kyjiv, Dinamo Kiev, ukrainsk fodboldklub, stiftet 1927 i Kyjiv. Klubben var i tiden under Sovjetunionen en af de få, der kunne matche fodboldklubberne i Moskva, og den vandt i alt 13 sovjetiske mesterskaber og 9 pokaltitler inden statsdannelsens opløsning.

Efter Ukraines selvstændighed i 1993 har FC Dynamo Kyjiv vundet det ukrainske mesterskab 14 gange, senest i 2016, og 10 pokaltitler, senest i 2015.

På europæisk plan vandt klubben Europa Cuppen for pokalvindere i 1975 og 1986 samt UEFA Super Cuppen i 1975. Derudover har den været i semifinalen i Europa Cuppen for mesterhold/Champions League 1977, 1987 og 1999 samt i UEFA Cuppen i 2009.

Annonce

Andrej Svejtjenko fotograferet ved et pressemøde dagen før FC Dynamo Kyjivs Champions League-opgør med Inter i november 2009.

Andrej Svejtjenko fotograferet ved et pressemøde dagen før FC Dynamo Kyjivs Champions League-opgør med Inter i november 2009.

FC Dynamo Kyjiv har hjemmebane på Lobanovsky Dynamo Stadion, der har plads til 16.873 tilskuere. Blandt klubbens kendteste spillere kan nævnes Oleg Blokhin (f. 1952), Igor Belanov (f. 1960) og Andrej Sjevtjenko (f. 1976), der alle har vundet titlen som Årets Spiller i Europa.

Referér til denne tekst ved at skrive:
FC Dynamo Kyjiv i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=270712