Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Eusébio

Oprindelig forfatter Redaktionen Seneste forfatter Redaktionen

Eusébio, egl. Eusébio da Silva Ferreira, 25.1.1942-5.1.2014, portugisisk fodboldspiller. Eusébio blev født i Lourenço Marques (nu Maputo) i Mozambique og spillede i den lokale klub Sporting Clube de Lourenço Marques, som han blev national mester med i 1960.

S.å. blev Eusébio købt af den portugisiske storklub SL Benfica, hvor den lynhurtige og skudstærke angriber med tilnavnet "Den Sorte Panter" over de næste 15 år i sine i alt 715 kampe (727 mål) bl.a. opnåede 11 portugisiske mesterskaber og fem pokaltitler samt at vinde Europa Cuppen for mesterhold i 1961 og 1962.

I 1975 forlod Eusébio Portugal til fordel for den nordamerikanske liga, hvor han bl.a. blev nordamerikansk mester i 1976 med Toronto Metros-Croatia. Han stoppede karrieren som spiller i 1978.

Annonce

Eusébio debuterede på det portugisiske landshold i 1961 og spillede i alt 64 kampe (41 mål). Han var bl.a. topscorer med ni mål ved VM i 1966.

I 1965 blev Eusébio kåret til både Årets Spiller i Europa og Verdens bedste fodboldspiller. I 2010 blev han tildelt UEFA's såkaldte President's Award for 2009.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Eusébio i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=268770