Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

AS Monaco

Oprindelig forfatter Redaktionen Seneste forfatter Redaktionen

AS Monaco, Association Sportive de Monaco Football Club S.A., fodboldklub i Monaco, stiftet 1924. Klubben deltog i sine første år i regionale ligaer i Sydfrankrig og blev i 1933 professionel på opfordring af det franske fodboldforbund.

Først i 1953 lykkedes det imidlertid at rykke op i den bedste franske række, og i 1960 vandt AS Monaco sin første pokaltitel.

Klubben har i alt vundet syv franske mesterskaber, senest i 2000, og fem pokaltitler, senest i 1991. På europæisk plan har klubben præsteret en 2. plads i Europa Cuppen for pokalvindere i 1992 og tilsvarende i Champions League i 2004.

Annonce

AS Monaco har hjemmebane på Stade Louis II, der har plads til 18.500 tilskuere.

AS Monacos officielle hjemmeside

Referér til denne tekst ved at skrive:
AS Monaco i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 13. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=268241