Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

AEK Athen FC

Oprindelig forfatter Redaktionen Seneste forfatter Redaktionen

AEK Athen FC, AEK Athen Football Club, Athlitiki Enosis Konstantinoupoleos, græsk fodboldklub, stiftet 1924 i Athen af græske flygtninge fra Konstantinopel (Istanbul).

Klubben, der hurtigt blev dominerende i den græske hovedstad, vandt sit første nationale mesterskab i 1939 og har siden vundet titlen yderligere 11 gange, senest i 1994. Den har desuden vundet den græske pokaltitel 14 gange, senest i 2011. I 2013 blev AEK Athen FC dømt ude af den græske superliga pga. uro blandt tilskuere. Klubben kæmpede sig tilbage, og fra 2015 spiller den i Grækenlands bedste række.

På europæisk niveau har AEK Athen FC nået kvartfinalen i Europa Cuppen for mesterhold i 1969, semifinalen i UEFA Cuppen i 1977 og kvartfinalen i Europa Cuppen for pokalvindere i 1997 og 1998.

Annonce

Klubben havde 1930-2003 hjemmebane på Nikos Goumas Stadion, men har siden benyttet Det Olympiske Stadion i Athen, hvor der er plads til 71.030 tilskuere.

AEK Athen FC's officielle hjemmeside

Referér til denne tekst ved at skrive:
AEK Athen FC i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=270557