Forfølgelsesløb er en disciplin inden for banecykling. Det køres såvel individuelt som holdvis. De to konkurrenter starter fra midterlinjen på hver sin langside af banen. Vinder er den, der først har kørt den fastsatte distance eller forinden har indhentet den anden. Forfølgelsesløb kan også køres til den bitre ende, dvs. til den ene rytter er indhentet.

I holdforfølgelsesløb starter fire ryttere på hvert hold, og det er tredje rytters tid i mål, der afgør konkurrencen. Individuelt forfølgelsesløb blev VM-disciplin i 1946, holdforfølgelsesløb blev VM-disciplin i 1962, men havde dog været på det olympiske program siden år 1900.

Tidligere kørte professionelle 5 km, men siden 1993, hvor VM har været kørt open, dvs. for både amatører og professionelle, har distancen været 4 km. For kvinder er distancen 3 km.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig