Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

cykelsport

Oprindelig forfatter HElm Seneste forfatter Redaktionen

Cykelryttere på en etape af det største danske etapeløb, Danmark Rundt, i Odense 2011.

Cykelryttere på en etape af det største danske etapeløb, Danmark Rundt, i Odense 2011.

cykelsport, konkurrencer på cykel, der generelt opdeles i landevejsløb og baneløb; derudover er der gennem årene kommet andre grene til, fx cykelcross, salsport (cykelbold og kunstcykling), mountainbike og BMX.

Cykelsport har eksisteret stort set lige så længe som cyklen selv. Ifølge franske kilder foregik det første organiserede cykelløb i 1868 i Parc de Saint-Cloud i Paris på en distance af 1200 m rundt på parkens havegange. Englænderen James Moore vandt løbet.

Om det virkelig var historiens første cykelløb er naturligvis usikkert, men det er en kendsgerning, at fra det tidspunkt begyndte beretninger om cykelkonkurrencer at dukke op i Frankrig og i den øvrige verden.

Annonce

Den første danske cykelkonkurrence menes at være afholdt i 1869 med forlystelsesetablissementet "Alhambra" i København som arrangør. Vinderens navn kendes ikke; i tidens ånd oplystes kun, at løbet vandtes af velocipedefabrikant V. Løweners tjener. I de første år havde cykelsporten et vist aristokratisk præg, bl.a. begrundet i de høje priser på cykler, men snart blev den mere folkelig.

En af Danmarks ældste cykelklubber, Arbejdernes Bicykle Club, stiftet 1894, havde sine rødder i arbejderklassen og fik den senere undervisningsminister Frederik H.J. Borgbjerg som første formand.

Organisering og historie

Det første verdensforbund blev stiftet i 1892 under navnet International Cyclist Association, og Danmark var med fra starten.

Danske VM- og OL-guldmedaljer
banecykling
1897VMEdwin Schradersprint (a)
1901VMThorvald Ellegaardsprint (p)
1902VMThorvald Ellegaardsprint (p)
1903VMThorvald Ellegaardsprint (p)
1906VMThorvald Ellegaardsprint (p)
1908VMThorvald Ellegaardsprint (p)
1911VMThorvald Ellegaardsprint (p)
1921VMHenry Brask Andersensprint (a)
1928VMWilly Falck-Hansensprint (a)
1928OLWilly Falck-Hansen1000 m på tid (a)
1931VMWilly Falck-Hansensprint (p)
1931VMHelge Hardersprint (a)
1949VMKnud E. Andersen4 km indiv. forfølgelsesløb (a)
1962VMKaj E. Jensen4 km indiv. forfølgelsesløb (a)
1967VMNiels Fredborg1000 m på tid (a)
1968VMNiels Fredborg1000 m på tid (a)
1968VMMogens Frey4 km indiv. forfølgelsesløb
1968OLReno B. Olsen, Per Lyngemark, Mogens Frey, Gunnar Asmussen4 km holdforfølgelsesløb (a)
1970VMNiels Fredborg1000 m på tid (a)
1972OLNiels Fredborg1000 m på tid (a)
1974VMPeder Pedersensprint (p)
1983VMMichael Marcussenpointløb (a)
1984VMHans-Henrik Ørsted5 km forfølgelsesløb (p)
1985VMHans-Henrik Ørsted5 km forfølgelsesløb (p)
1986VMDan Frostpointløb (a)
1987VMHans-Henrik Ørsted5 km forfølgelsesløb (p)
1988OLDan Frostpointløb (a)
1993VMJens Veggerbymotorpace (p)
2005VMAlex Rasmussenscratch (o)
2006VMMie Bekker Lacotabane pointløb, junior dame (o)
2009VMJens Erik Madsen, Alex Rasmussen, Michael Mørkøv, Michael Færk, Casper Jørgensen4 km holdforfølgelsesløb (o)
2009VMAlex Rasmussen og Michael Mørkøvparløb (o)
2010VMAlex Rasmussenscratch (o)
landevejscykling
1928OLHenry Hansen (a)
1928OLHenry Hansen, Leo Nielsen, Orla Jørgensenhold (a)
1931VMHenry Hansen (a)
1966VMJørgen Emil Hansen, Ole Højlund, Verner Blaudzun, Flemming Wisborg100 km hold (a)
1969VMLeif Mortensen (a)
1970VMJørgen Schmidt (a)
1983VMSøren Lilholt (a)junior herre (a)
1983VMSøren Lilholt, Alex Pedersen, Rolf Sørensen, Kim Paarvang-Olsen (a)100 km hold junior herre (a)
1988VMGitte Hjortflod (a)junior dame (a)
1994VMAlex Pedersen (a)
2005VMMie Bekker Lacotajunior dame (o)
2008VMMaria Grandt Petersenenkeltstart, junior dame (o)
2011VMMads Würtz Schmidtenkeltstart, junior herre (o)
mountainbike og cykelcross
1992VMHenrik Djernismountainbike (a)
1993VMHenrik Djerniscykelcross (a)
1993VMHenrik Djernismountainbike (a)
1994VMHenrik Djernismountainbike (p)
1999VMMichael Rasmussenmountainbike (p)
2007VMJakob Fuglsangmountainbike, U23 (p)
(a) amatører, (p) professionelle, fra 1993 er VM på bane kørt open, dvs. for amatører og professionelle i samme mesterskab.

I år 1900 stiftedes en mere franskorienteret fraktion Union Cycliste Internationale, UCI. Efter et par måneder fulgte Danmark med over i den nye union, som snart blev den dominerende og siden har været den eneste internationale cykelsportsorganisation.

Selvom der inden for cykelsport fra begyndelsen har været skelnet mellem amatører og professionelle, har de to grupperinger altid været organiseret samme sted.

I 1965 dannedes der imidlertid under UCI efter pres fra Den Internationale Olympiske Komité underorganisationer for henholdsvis amatørcykling og professionel cykling.

I 1994 blev underorganisationerne imidlertid ophævet, og siden er skellet mellem amatører og professionelle formelt blevet ophævet.

Ved OL i Atlanta 1996 kørtes for første gang med deltagelse af professionelle i cykel-disciplinerne.

Den første cykelklub i Danmark, Dansk Bicycle Club, DBC, blev stiftet i 1881, og klubben opførte i 1888 cykelbanen i Ordrup, der eksisterede frem til 2000.

I 1895 blev Dansk Cycle Union stiftet, men det var frem til 1899 DBC, der på internationalt plan var dansk cykelsports repræsentant.

I 1899 afløstes Dansk Cycle Union af Union af danske Cycleclubber, og DBC overgav herefter den internationale repræsentation til denne union, der imidlertid gik i opløsning i 1907, hvorefter DBC atter tog over.

Samme år blev Dansk Cycle Union for Landevejssport stiftet med bl.a. DBC som medlem, men DBC bevarede den internationale repræsentation helt frem til 1946.

I 1946 stiftedes den nuværende Danmarks Cykle Union, DCU, med underunioner for hhv. bane- og landevejssport.

Underunionerne blev nedlagt med virkning fra 1969, og skellet mellem bane- og landevejsryttere er gradvis blevet mindre mærkbart.

I 1963 blev landevejsunionen optaget i Dansk Idræts-Forbund, og i 1964 fulgte baneunionen med, således at hele dansk cykelsport var samlet under DIF.

Når optagelsen i DIF kom så forholdsvist sent, skyldtes det bl.a. cykelsportens professionelle relationer, der dengang ikke var velsete i DIF, samt den kendsgerning, at cykelsporten i Danmark helt frem til 1960'erne i væsentlig grad blev finansieret via indtægter fra totalisatorspil på cykelbanerne, primært Ordrupbanen.

DCU har siden 1992 været opdelt i to distrikter: Sjælland og Jylland/Fyn med ca. 20.691 medlemmer fordelt på 276 foreninger (2009); heraf er ca. 85% mænd. En del klubber dyrker kun motionscykling, og enkelte kun mountainbike.

Tre klubber er banedrivende; det er DBC (Ballerup Super Arena), Cykling Odense (Odensebanen) og Aarhus Cykle Klub (Århusbanen). Ballerup Super Arena er en permanent indendørs 250 meter træbane, mens banerne i Århus og Odense er udendørs 333,3 meter cementbaner. Der er konkrete planer om en ombygning og overdækning af Odensebanen i 2007-08.

I 1893 kørtes de første verdensmesterskaber i Chicago. Der blev kun kørt baneløb for mandlige amatører. Fra 1895 blev der også afholdt verdensmesterskab for professionelle, og i 1958 var kvinderne for første gang med på VM-programmet.

Selvom landevejscykling har været kendt og populært fra før år 1900, indførtes der bemærkelsesværdigt nok først verdensmesterskaber på landevej fra 1921 (amatører) og 1927 (professionelle).

De første Danmarksmesterskaber på bane kørtes i 1889 på Ordrupbanen, mens de første Danmarksmestre i landevejscykling blev kåret i 1897.

Banecykling

Banesporten havde sin storhedstid i perioden op til 1. Verdenskrig, hvor dens popularitet overgik landevejens. Efter 2. Verdenskrig har der i Danmark som i den øvrige del af verden været en stadig nedgang i interessen for udendørs banesport, mens interessen for vinterbaneløb, specielt seksdagesløb, stort set har været usvækket. Danmark var i mange år det eneste land i verden, hvor der var totalisatorspil i forbindelse med cykelløb på bane.

Efter 2. Verdenskrig kopierede japanerne det danske totalisatorsystem og videreudviklede det, så det i dag har dimensioner, der nærmest er ufattelige efter europæiske forhold. Det japanske system hedder keirin og er en helt speciel løbsform, der er udviklet alene med henblik på totalisatorspil. Disciplinen blev efter japansk ønske indført som VM-disciplin i 1980, dog uden totalisatorspil. Efter stadig nedgang i interesse og omsætning afskaffedes totalisatorspillet på de danske baner i løbet af 1980'erne.

På bane er VM-disciplinerne for mænd sprint (2-,3- eller 4-mands-matcher over kort distance, 800-1000 m), 1000 m på tid, 4 km forfølgelsesløb (individuelt og for 4-mands-hold), 40 km pointløb, olympisk holdsprint (3-mands-hold, hvor hver rytter kører én baneomgang), keirin, 15 km scratchløb og 50 km parløb.

Damernes VM-discipliner er sprint, 3 km individuelt forfølgelsesløb, 500 m på tid, keirin, 7,5 km scratchløb og 25 km pointløb. Tidligere var også tandemløb og motorpace for mænd på VM-programmet, men de blev strøget herfra efter 1994. Motorpace eksisterer dog stadig som europamesterskabsdisciplin.

Andre populære løbsformer på bane er bl.a. udskilningsløb og dernypace (efter de små motorer, som bl.a. kendes fra vinterbanerne).

Landevejscykling

De første landevejsløb blev afviklet for mere end 100 år siden, og flere af dem eksisterer stadig. Det berømte løb Paris-Roubaix kørtes første gang i 1896, og Liège-Bastogne-Liège allerede i 1894. Fra samme år stammer den ene af Danmarks to cykelklassikere, Fyen Rundt, mens Stjerneløbet ved Roskilde blev kørt første gang i 1895; Stjerneløbet har ikke været kørt siden 1997, mens Fyen Rundt stadig eksisterer.

Verdens største cykelløb, etapeløbet Tour de France, kørtes første gang i 1903, mens det næststørste, Giro d'Italia, stammer fra 1909. Langt de fleste landevejsløb køres som linjeløb med samlet start, men specielt i England og i Danmark var enkeltstart tidligere meget populært, til dels af færdselsmæssige årsager.

Cykelryttere på en etape af det store etapeløb Tour de France 2011.

Cykelryttere på en etape af det store etapeløb Tour de France 2011.

I dag køres tidskørsler først og fremmest som en specialitet, der normalt hører med til ethvert etapeløb. En anden form for tidskørsel er par- eller holdløb på landevej. 100 km holdløb for 4-mands-hold var i mange år OL- og VM-disciplin, men er nu forsvundet fra programmet.

Mens de fleste andre store cykelsportsnationer har op til flere større og mindre etapeløb, er etapeløbstraditionen beskeden i Danmark. Et landsdækkende etapeløb Danmark Rundt eksisterede i årene 1985-88 og genopstod i 1995.

På landevej er VM-disciplinerne for mænd, elite: linjeløb (ca. 270 km) og enkeltstart (ca. 45 km), for mænd under 23: linjeløb (ca. 170 km) og enkeltstart (ca. 40 km). For kvinder: linjeløb (ca. 125 km) og enkeltstart (ca. 20 km).

Den moderne internationale cykelsport domineres sportsligt, mediemæssigt og dermed også økonomisk helt og fuldt af den professionelle landevejssport, hvor de største løb og de største hold siden 2005 har været organiseret i den såkaldte ProTour.

Gennem de senere år er der dog fra UCI's side gjort en indsats for atter at stimulere interessen for banesporten, bl.a. gennem indførelse af en World Cup samt med en kalenderreform, der flyttede banesportens vigtigste begivenheder til vinterhalvåret, hvor man ikke har konkurrence fra landevejen.

International cykelsport ramtes 1998 af et chok, da der i forbindelse med Tour de France kom afsløringer, som stærkt indikerede et omfattende og systematisk dopingmisbrug inden for denne sportsgren; såvel nationalt som internationalt har der siden været gjort et stort arbejde for at komme problemet til livs.

Et nyt tilbageslag fulgte imidlertid i 2006, da ni topryttere dagen før starten på Tour de France blev slettet af startlisten pga. mistanke for bloddoping. Ny turbulens opstod i 2007, hvor en række tidligere top-ryttere, herunder Bjarne Riis, offentligt bekendte dopingmisbrug.

En helt speciel situation opstod, da den danske rytter Michael Rasmussen i samme års Tour de France af sit eget hold, Rabobank, blev udtaget af løbet pga. dopingmistanke (men uden positiv dopingprøve) på et tidspunkt, hvor han førte løbet.

Cykelcross

Denne gren af cykelsporten opstod i Frankrig i 1930'erne og kan karakteriseres som en form for terrænløb på cykel. På en cross-rute er det almindeligt, at deltagerne indimellem må forcere forhindringer i løb med cyklen på nakken.

Sporten vandt popularitet efter 2. Verdenskrig, men har aldrig for alvor fået udbredelse i Danmark, om end Henrik Djernis i en række år var i verdensklasse og vandt VM i 1993.

Mountainbike

I 1980'erne opstod mountainbike som sport og kom omkring 1990 til Danmark. Sporten er opdelt i to discipliner: down hill og cross-country. Flere af de bedste mountainbike-ryttere kommer fra cross-sporten, således danskeren Henrik Djernis, som i 1992, 1993 og 1994 vandt VM i cross-country. Michael Rasmussen, der skiftede til landevejscykling med gode resultater bl.a. i Tour de France, vandt VM på mountainbike i 1999.

Salsport

Disciplinerne cykelbold og kunstcykling dækkes under betegnelsen salsport og dyrkes kun i ganske få lande med Schweiz og Tyskland som dominerende. I Danmark dyrkes sporten stort set ikke.

De store navne

Cykelsporten har altid været meget personfikseret og præget af heltedyrkelse. Af store internationale stjernenavne kan nævnes italieneren Fausto Coppi, franskmændene Jacques Anquetil og Bernard Hinault, belgieren Eddy Merckx, spanieren Miguel Indurain og i begyndelsen af 2000-t. amerikaneren Lance Armstrong. Alle har de i vid udstrækning vundet berømmelse gennem deres sejre i Tour de France.

De største danske navne inden for landevejscykling har været Henry Hansen, som vandt OL i 1928 og VM i 1931, Ole Ritter, Leif Mortensen, som vandt VM i 1969, samt 1990'ernes store idoler Bjarne Riis og Rolf Sørensen. Da Bjarne Riis som den første dansker vandt Tour de France i 1996, oplevede dansk cykelsport et nyt højdepunkt og en kulmination på 1990'ernes succes i international sammenhæng. I generationen efter har Jakob Fuglsang vundet sølv i landevejsløb ved OL i Rio 2016.

Inden for banecykling har de store navne internationalt været belgieren Joseph Scherens, som vandt VM i sprint syv gange mellem 1932 og 1947, italieneren Antonio Maspes, som vandt VM i sprint syv gange mellem 1955 og 1964, franskmanden Daniel Morelon og japaneren Koichi Nakano, som 10 år i træk fra 1977-86 vandt VM i sprint, men i en epoke, hvor standarden var dalende.

Alle tiders største allroundcyklist er utvivlsomt belgieren Patrick Sercu, der tre gange vandt VM i sprint, var olympisk mester på 1000 meter, vandt 88 6-dagesløb samt masser af sejre på landevejen.

Ikke mindst inden for banecykling har Danmark store traditioner: Thorvald Ellegaard, som mellem 1901 og 1911 vandt VM i sprint seks gange, Willy Falck-Hansen, som vandt VM i 1928 og 1931 samt OL i 1928, Niels Fredborg, som vandt VM i 1967, 1968 og 1970 samt OL i 1972, Hans-Henrik Ørsted, som vandt VM i forfølgelsesløb i 1984, 1985 og 1987, og senest Alex Rasmussen, som har vundet VM i scratchløb 2005 og 2010, i parløb 2009 sammen med Michael Mørkøv (f. 1985) og i holdforfølgelsesløb 2009.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Henrik Elmgreen: cykelsport i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. maj 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=60151