Faktaboks

Chris Hoy

Sir Christopher Andrew Hoy

Født
23. marts 1976

Chris Hoy er en forhenværende cykelrytter fra Skotland. Han er en af alletiders mest vindende cykelryttere inden for banecykling. I løbet af sin karriere blev han olympisk mester seks gange og vandt 11 VM-guldmedaljer. Chris Hoy blev adlet 2009.

Chris Hoys karriere

Chris Hoy
Chris Hoy vinder guld i 1000 m på tid ved OL i 2004.
Chris Hoy
Af /Epa-Dpa/Ritzau Scanpix.

Chris Hoy begyndte at køre BMX-cykel som barn, men satsede fra 1994 på banecykling. Her vandt han sin første VM-medalje i 1999 med sølv i holdsprint og tog i 2002 VM-guld i både holdsprint og 1000 m på tid, der på dette tidspunkt var hans favoritdisciplin. Han vandt siden yderligere ni VM-guldmedaljer samt flere sølv- og bronzemedaljer inden for holdsprint, 1000 m på tid og keirin.

I OL-sammenhæng vandt Chris Hoy sølv i 2000 i holdsprint og guld i 2004 i 1000 m på tid, inden han triumferede i Beijing i 2008 ved både at vinde sprint, keirin og holdsprint. Ved De Olympiske Lege i London i 2012 vandt han ligeledes guld i holdsprint og keirin. Han afsluttede sin cykelkarriere i 2013.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig