Brian Nielsen, i folkemunde Super Brian, blev professionel kort efter sin OL-succes i 1992. Fire år efter kunne han kalde sig IBO-verdensmester.

.
Licens: Brukerspesifisert

Boksning var oprindelig de underprivilegeredes sport. Selve kampen og lokalet emmede af ubarmhjertig mandsverden. Mellem to runder er malet af Thomas Eakins, 1899.

.

Boksning. Den danske bokser Jørgen Gamle Hansen mod spanieren Richard Rodriquez i en professionel EM-kamp weltervægt i 1981. Jørgen Hansen vandt på point over 12 omgange.

.

Rocky Marciano besejrer Joe Louis på knockout i ottende omgang, 1951.

.
Licens: Brukerspesifisert

Cassius Clay, den senere Muhammad Ali, (th.) er så let på tå, at han næsten svæver, mens han danser rundt om Sonny Liston i denne VM-kamp i 1964, som Clay vandt.

.
Licens: Brukerspesifisert

Tom Bogs blev som barn sendt på svagbørnskoloni; som voksen opnåede han at blive Europamester i professionel boksning, dels i kraft af sin stærke fysik, dels fordi han kæmpede langt ud over smertegrænsen. Murersvenden fra Amager blev en feteret sportsstjerne, sidenhen fængselsbetjent og derpå renovationsarbejder.

.
Licens: Brukerspesifisert

Joe Louis og Charles Retzlaff vejes før kampen på Chicago Stadium 1936. Fra venstre: Packey Mcfarland, Joe Louis, Gene Meaney, Charles Retzlaff og Joe Triner.

.
Licens: Brukerspesifisert

Den regerende verdensmester i sværvægt i 1971, Joe Frazier (th.), forsvarede i 1971 sin titel mod Muhammad Ali.

.
Licens: Brukerspesifisert

Johnny Bredahl i 2002 med bæltet om livet, der symboliserer hans nyvundne status som verdensmester.

.
Licens: Brukerspesifisert

Den danske supermellemvægter Mikkel Kessler (tv.) i kamp med mexicaneren Librado Andrade, 2007. Begge boksere holder den ene hånd tæt ved kæben til parade, mens de med den anden hånd forsøger at få ram på modstanderen.

.
Licens: Brukerspesifisert

Boksning, nævekamp mellem to personer. Tidligere også kaldet pugilisme beslægtet med lat. pugil 'bokser'. Boksning som sportsgren har været kendt siden antikken. Den er udbredt til næsten alle lande og er blevet betegnet som "the noble art of selfdefence" (selvforsvarets ædle kunst).

Det er en fysisk krævende sport, som ikke kræver særlig kostbart udstyr, og traditionelt er den knyttet til arbejderklassen. Boksning har tidligere været forbeholdt mænd, men i 1990'erne indførte bokseorganisationer i flere lande indført kvindeboksning, herunder i Danmark 1994.

Regler

Boksningens grundlag er Queensberry-reglerne (1884) fra England, der bl.a. foreskriver brugen af polstrede læderhandsker. Kampene foregår i en kvadratisk boksering (ca. 6×6 m) omspændt af tove. Der bokses i runder a tre minutter med en pause på et minut imellem hver. Amatørerne bokser kun fire runder a to minutter ved OL, VM, EM og DM.

Kampene afgøres på point talt op efter antallet af rene træffere, på knockout, hvis en bokser, der er sendt i gulvet, ikke kommer op inden ti sekunder, eller på teknisk knockout (også kaldet r.s.c., referee stops contest), hvis bokseren ikke er i stand til at fortsætte eller diskvalificeres. Bokserne er delt i vægtklasser fra letfluevægt til supersværvægt. I 1985 blev det tilladt amatørerne at bruge beskyttelseshjelm; denne er siden blevet obligatorisk.

Boksning i Danmark

Den første kamp i klassisk udformning fandt i Danmark sted i 1896, da den 42-årige brandmand Peter Laurits Jacobsen med tilnavnet "Sprøjten", mødte den 11 år yngre Johannes Jørgensen og opgav i fjerde omgang. P.L. Jacobsen — bedstefar til billedhuggeren Robert Jacobsen — der havde lært boksning om bord på amerikanske skibe, indførte boksningen i Danmark. Det skete i Arbejdernes Idræts-Klub.

Oversigt over boksnings vægtklasser i kg

amatører professionelle
sværvægt >95,3 >86,2/88,2
super-cruiser 95,3
cruiservægt 86,2 88,5
junior sværvægt 86,2
letsværvægt 79,4 79,4
supermellemvægt 76,2
mellemvægt 72,6 69,9
junior mellemvægt 69,9 67,6
weltervægt 66,7 66,7
junior weltervægt 63,5
letvægt 61,2 61,2
junior letvægt 59,0 59,0
fjervægt 57,2 57,2
junior fjervægt 55,3 55,3
bantamvægt 53,5 53,5
junior bantamvægt 52,2 52,2
fluevægt 50,9 50,8
letfluevægt 49,0
junior fluevægt 49,0
stråvægt 47,6

Siden 1899 har der været afholdt danske amatørmesterskaber i boksning. Dansk Amatør Bokse-Union blev stiftet 4. januar 1915. Den blev det 11. forbund under Dansk Idræts-Forbund.

I 1908 var boksning for første gang på det olympiske program. Letvægteren Hans Nielsen vandt guld ved OL 1924 i Paris. Danskerne opnåede de bedste resultater 1920-32. Skærpede konkurrencebetingelser med hovedvægten lagt på fysisk styrke og kondition har siden da gjort danske topresultater til en sjældenhed, men i 1992 erobrede supersværvægteren Brian Nielsen bronze i Barcelona — 40 år efter at Victor Jørgensen havde vundet bronze i Helsinki.

I dansk amatørboksning praktiseres en engelsk boksestil, kostskoledrengenes stil, med en oprejst udgangsstilling og den lige venstre som det fineste våben. Man har uden større succes forsøgt at kopiere østeuropæisk boksning, der er præget af hårdhed og krav til kondition.

Boksning er først og fremmest en rytmesport, hvad bl.a. cubanske boksere har demonstreret med stort udbytte. Sporten giver dog den enkelte mulighed for at klare sig på sine særlige kvalifikationer, hvad enten det er fysisk styrke, kampvilje, teknik, hårdhed, hurtighed eller slagkraft. Det gør sporten fascinerende og uberegnelig.

Siden 1990'erne har dansk amatørboksning, trængt af orientalske kampsportsgrene, haft vanskeligere ved at arrangere stævner. Det bredt anlagte arbejde med stævner i mange mindre byer er afløst af enkelte elitære begivenheder som fx Copenhagen Box Cup.

Kritik af sporten

Dødsfald inden for boksning er forholdsvis sjældne. Det skønnes, at i alt 500 boksere siden indførelsen af Queensberry-reglerne er døde pga. skader, de har pådraget sig under kampe. Varige hjerneskader inden for sporten, det såkaldte punchdrunk-fænomen, diskuteres imidlertid også. Punchdrunk er karakteriseret af snøvlende tale, svigtende balanceevne, hukommelsestab og forringede mentale funktioner. Nedbrydningen af hjerneceller kan fortsætte efter, at bokseren ikke længere er aktiv.

Mange læger, især i England, rejser fra tid til anden krav om forbud mod boksning. Der har også været rejst krav om forbud i Danmark. Sportsgrenen forsvares især med henvisning til dens opdragende og sociale betydning. Sikkerhedsbestemmelserne er blevet skærpet med krav om filtunderlag i ringen, obligatoriske lægeundersøgelser, karantæner efter knockouts, aldersbegrænsning m.v.

I 1979 fastslog forskere på Århus Kommunehospital og Psykiatrisk Hospital i Risskov, at sikkerhedsbestemmelser, der gør lægen til øverste myndighed ved stævnerne, sikrer mod væsentlige og varige hjerneskader. Man havde undersøgt 53 finalister fra jyske mesterskaber 1955-65, sammenlignet dem med 53 elitefodboldspillere og ikke fundet væsentlige forskelle.

Professionel boksning

I boksesporten er modsætningerne mellem amatørerne og de professionelle større end i andre idrætsgrene. Der er ingen fælles stævner og intet samarbejde. Professionel boksning er præget af en lang række konkurrerende forbund med hver sine mestre og er i høj grad styret af tv-mediet.

Historien og legenderne

James Figg blev den første britiske sværvægtsmester i 1719. Perioden fra ham og til den amerikanske verdensmester George Foreman 275 år senere er beskrevet af forfatterne J.B. Priestley, Ernest Hemingway, George Bernard Shaw og mange andre. Sværvægtsmestrene har tegnet et mønster i en sport, der gav de socialt dårligt stillede en chance for social opstigning.

I USA var det først irerne, jøderne og italienerne, siden de sorte og latinamerikanerne. I 1920'erne satte boksningens popularitet rekord med sværvægtsmesteren Jack Dempsey. Entreindtægten nåede for første gang over en mio. dollar, da Dempsey 2.7.1921 på Boyle's Thirty Acres i Jersey City i overværelse af 80.000 tilskuere slog franskmanden Georges Carpentier ud i fjerde omgang.

Jack Johnson i begyndelsen af 1900-t. over Joe Louis i 1930'erne og 1940'erne til Muhammad Ali er der i ringen skrevet kapitler af de sorte amerikaneres historie. Johnson proklamerede: "Jeg er sort, og de vil ikke lade mig glemme det. Jeg er sort, allright, og jeg vil ikke lade dem glemme det". Han provokerede med hvide koner og elskerinder og var under mistanke for at have ladet sig købe, da han som 37-årig efter 26 runder mistede sin titel til giganten Jess Willard på Cuba 5. april 1915.

Joe Louis var en ydmyg fighter, der med et morderisk punch nød verdensomspændende anerkendelse. Han optrådte som patriot, var soldat under 2. Verdenskrig og blev gjort til eksempel på, at selv de sorte havde en chance i et samfund præget af forskelsbehandling. Louis var i en ikke-titelkamp blevet slået ud af tyskeren Max Schmeling 19. juni 1936. Da Louis blev verdensmester, insisterede han derfor på at forsvare titlen mod Schmeling.

Nazisterne øjnede en mulighed for at bevise teorierne om det ariske overmenneske og udnyttede Schmeling mod hans vilje, men "The Brown Bomber" knuste "Unser Max" og propagandaen i det legendariske opgør 22.6.1938 i New York. Joe Louis brugte kun 2,04 minutter af første omgang på at slå Schmeling ud. Radiotransmissionen til Tyskland var ved et uheld blevet afbrudt forinden.

Muhammad Ali, der blev verdensmester 1964, kaldte Joe Louis en "onkel Tom". Ali tilhørte en ny generation af militante sorte amerikanere, der ikke følte nogen taknemmelighed over den chance, sporten gav dem. I tre kampe mod sin landsmand og racefælle Joe Frazier, hvoraf han vandt de to, gjorde han med sin udfordrende snak og optræden den beskedne Frazier til repræsentant for de gamle dyder og "The establishment". Da Joe Frazier vandt "Fight of the century" i Madison Square Garden 8. marts 1971 med sin pointsejr over Ali, var han derfor elsket af både de hvide og de moderate sorte.

Dansk professionel boksning

Det første store danske boksenavn var Knud Larsen, der i 1929 blev Europamester i fjervægt.

I Forum i København vandt han over italieneren Luigi Quadrini. Knud Larsen populariserede boksningen. Da han tabte til franskmanden Robert Tassin, gav det anledning til sangen: "Stakkels lille Knud, du blev slået ud".

Valdemar Christiansen, kendt som "Møbel Valde", var fra 1920'erne med stævner i Lørups Ridehus og i Forum den første promotor. Siden 1957 har Mogens Palle, der var blevet enearrangør af professionel boksning i Norden, været promotor. Børge Krogh, Tom Bogs, Jørgen Hansen og Gert Bo Jacobsen blev de danskere, der frem for nogen skabte interesse for stævnerne i Danmark.

De afløste fra 1960'erne Jørgen Johansen og Christian Christensen ("Gentleman Chris"), så de månedlige øretævefester i K.B. Hallen, hvor danskere mødte udlændinge af særdeles beskeden standard, blev afløst af mere interessante arrangementer.

I slutningen af 1970'erne valgte uganderen Ayub Kalule at blive professionel i Danmark, og med ham nåede stævnerne en høj kvalitet. Han blev verdensmester i letmellemvægt og var med sin eminente teknik, udholdenhed og værdige optræden en god repræsentant for sit erhverv.

I 1990'erne gav Brian Nielsen boksningen et folkeligt udtryk; den populære tidligere amatørbokser tangerede Rocky Marcianos rekord: ubesejret i 49 professionelle kampe i træk. Johnny Bredahl, der allerede var blevet professionel i 1988, boksede mere end 25 titelkampe og opnåede mesterskaber inden for seks forskellige forbund. Bredahl og supermellemvægteren Mikkel Kessler anses for at være de bedste danske boksere siden 1945.

Kvindeboksning

Kvindeboksning blev ved lov tilladt i Danmark i 1994, og de første officielle danske mesterskaber afholdt i 1997. Anita Christensen (f. 1971) blev Europamester i bantamvægt i 2000, samme år hun var blevet professionel. I 2004 blev hun verdensmester som den første kvindelige bokser i Danmark.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig