Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Gert Bo Jacobsen

Oprindelig forfatter KnEsm Seneste forfatter Redaktionen

Gert Bo Jacobsen, f. 1961, dansk bokser; professionel fra 1982. Jacobsen vandt EM i letvægt 1986 på teknisk knockout i 8. omgang over René Weller (f. 1953). I 1988, 1991, 1992 og 1993 boksede han om VM-titlen, men erobrede den aldrig. Skader på næse og øjenbryn hindrede den hårdtslående bokser i at nå til tops, men han forblev en glimrende tekniker med et sikkert "dræberinstinkt". Da Jacobsen sluttede sin karriere i 1995, havde han med vekslende succes bokset 13 EM- og VM-kampe. Siden 2000 har han haft licens som boksepromotor.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Knud Esmann: Gert Bo Jacobsen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 13. november 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=100367