Faktaboks

Kobe Bryant

Kobe Bean Bryant

Født
23. august 1978
Død
26. januar 2020

Kobe Bryant. Foto fra 2006.

.

Kobe Bryant var en amerikansk basketballspiller. Han tilbragte en del af sin barndom i Italien, hvor faderen Joe Bryant (f. 1954) spillede i den italienske basketballliga.

Tilbage i USA blev Kobe Bryant i 1996 den næstyngste NBA-spiller nogensinde, da han efter high school begyndte sin professionelle basketball-karriere for Los Angeles Lakers, med hvem han siden vandt fem NBA-mesterskaber (2000, 2001, 2002, 2009 og 2010).

Med sine 1,98 m var Kobe Bryant ikke den højeste basketballspiller, men hans træf- og boldsikkerhed samt overblik som såkaldt shooting guard sikrede ham adskillige pointrekorder i sin tid for Lakers. Han var på NBA's All Star-hold 13 gange. Han var ligaens topscorer i 2006 og 2007 og blev i 2008 kåret til NBA's mest værdifulde spiller (Most Valuable Player). I både 2008 og 2012 vandt han OL-guld på USA's basketballhold. Han indstillede sin karriere i 2016.

Kobe Bryant døde den 26. januar 2020 i forbindelse med en helikopterulykke.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig