Harlem Globetrotters, amerikansk basketballhold, dannet i 1926 af sorte spillere i Chicago. Holdet begyndte som seriøst basketballhold, men har siden 2. Verdenskrig rejst i mere end 100 lande med et show, der består af klovnerier og "tryllerier" med bolden. Holdets kendingsmelodi, Sweet Georgia Brown, akkompagnerer showet.