Badminton er et indendørs boldspil, der spilles én mod én (herre- eller damesingle) eller to mod to (to par i herredouble, damedouble eller mixed double). Spillerne skal med ketsjere få en fjerbold over et net på banens midte og ramme modstanderens banehalvdel.

Faktaboks

Etymologi
Spillet er opkaldt efter hertugen af Beauforts slot Badminton House.

Oprindelsen til badminton

Poul-Erik Høyer i aktion mod verdensmesteren Sun Jun fra Kina til OL 2000 i Sydney.

.

Allerede for 2000 år siden eksisterede der i Kina, Japan og Indien forskellige former for spil med en fjerbold, og i store dele af Europa spillede man i middelalderen jeu de paume, som de fleste ketsjersportsgrene er beslægtet med. De første pålidelige oplysninger om badminton stammer fra Indien, hvor engelske officerer i 1870'erne dyrkede ketsjerspillet poona. Officererne bragte spillet til England, hvor det første gang blev dyrket på hertugen af Beauforts slot, Badminton House, i 1873. I 1877 udgav oberst Selby de første officielle spilleregler; de nuværende blev fastsat i 1901 med seneste ændring i 2006, da et nyt tællesystem blev indført.

Udstyr

Ketsjer

Ketsjeren er spinkel og let: En moderne ketsjer vejer 85-90 gram og må maksimalt være 68 centimeter lang og 22 centimeter bred. Tidligere blev ketsjere lavet af først træ og siden stål, men fra midten af 1970'erne har grafit været det foretrukne materiale. I selve ketsjerhovedet sidder strengene, som er flettet (opstrenget) igennem borede huller i ketsjerrammen. 97 % af verdens ketsjeropstrengninger er lavet af spundne syntetiske materialer, mens de sidste 3 % er opstrenget med naturstrenge; ingen topspillere anvender længere naturstrenge, da opstrengningens holdbarhed er kortere.

Fjerbold

Fjerbolden, som er fremstillet af naturmaterialer og/eller syntetiske materialer, skal have 16 indbyrdes forbundne fjer fastgjort i en bund (kork eller syntetisk materiale), der er 25-28 millimeter i diameter og afrundet forneden. Fjerboldens vægt skal være 4,74-5,50 gram. Uanset materiale skal boldens flugt være som en bold af naturfjer og have en korkbund dækket af et tyndt lag læder. En godkendt bold skal med et underhåndsslag fra banens baglinje ramme mindst 530 millimeter og højst 990 millimeter fra modsatte baglinje, når bolden er slået i en opadgående retning og parallelt med sidelinjen.

Regler og pointsystem

Badminton.

.

En badmintonkamp indledes med en serv fra højre servefelt (på bageste halvdel af banen) diagonalt over nettet til modstanderens tilsvarende felt. Om serveretten og valg af banehalvdel foretages lodtrækning. I double bestemmer parret indbyrdes, hvem der skal serve først. Serverens ketsjerskaft skal, når bolden rammes, pege tydeligt nedad, og bolden må ikke rammes i en højde over serverens hofte (nederste ribben). Bolden må i serven, i modsætning til tennis, godt berøre netkanten, hvis bare den falder ned i det rigtige servefelt. Til gengæld må spilleren ikke selv berøre nettet, have ketsjeren inde over netkanten eller fødderne under nettet. Bolden skal returneres, før den rammer banen, og det på en sådan måde, at den passerer over nettet og ind på modstanderens banehalvdel. Rammer bolden linjen, skal den dømmes inde. Under duellen må spilleren ikke selv berøre nettet, have ketsjeren inde over netkanten (før bolden er ramt) eller fødderne under nettet.

Der spilles med løbende score, dvs. den spiller, der vinder en duel, får point og beholder serveretten, indtil modparten vinder en duel og dermed point og serveret. I double serves ved lige pointtal fra højre servefelt, ved ulige fra venstre; denne serverækkefølge fastholdes igennem et sæt. Vinderen af et sæt indleder næste sæt med at serve. Der spilles normalt bedst af tre sæt til 21 point. Efter stillingen 20-20 vinder den, der først opnår en føring på to point (fx 22-20). En undtagelse er stillingen 29-29; her vinder den spiller, der vinder den næste duel. Kampen er afbrudt af et minuts pause, når en af parterne har opnået 11 point, og af to minutters pause mellem hvert sæt. Spillet bør herudover ikke afbrydes.

Før 2006 gik et sæt til 15; ved stillingen 14-14 blev der spillet med tre ombolde ("ligeud"). I årene 2000-2003 testede man ved flere internationale konkurrencer et tællesystem, hvor der blev spillet bedst af fem sæt til 7 point. Formålet var at skabe flere spændende perioder i en kamp og samtidig at skabe pauser, der egner sig til tv-mediets reklameindslag. Det nu anvendte tællesystem, vedtaget i 2006 af International Badminton Federation, lever ikke op til disse krav, men de længste kampe synes at være blevet kortere, idet der i realiteten er sat et maksimumantal for dueller.

Badmintonmesterskaber

Badminton. Morten Frost under All England-finalen 1984. Frost vandt.

.

Europamesterskaberne (EM) blev afholdt første gang i Vesttyskland i 1968 og er siden som hovedregel blevet afholdt hvert andet år. Danmark lagde ikke megen vægt på turneringen før 1976, men har siden domineret den ved at vinde en stor del af medaljerne.

Holdturneringen blev indført i 1972. En holdmatch består af 5 kampe, én for hver kategori. Landene er inddelt i puljer, og fire puljevindere afgør mesterskabet gennem semifinaler og finale. I holdturneringen har Danmark fået medaljer hver gang, heraf 16 guld, 6 sølv og 1 bronze. Foruden Danmarks har kun de to andre store europæiske badmintonnationer, England (5 gange) og Sverige (2 gange), vundet guld i holdturneringen (2017).

Det bedste resultat for Danmark ved EM var i 1996, da alle fem kategorier individuelt samt holdturneringen blev vundet på hjemmebane. Danmark arrangerede sidst EM i Kolding i 2017.

Den første åbne turnering i badminton afvikledes i Guildford, England, i 1898, og da denne blev en stor succes, indstiftedes i 1899 All England Championships, der frem til 1977 blev anset for at være det uofficielle verdensmesterskab, en turnering, som talrige danske spillere har vundet gennem årene. All England indgik senere blandt mange andre nationers åbne mesterskaber i en grandprix-turneringsrække, som afsluttedes med grandprix-finaler for de absolut bedste spillere i verden. Grandprix-turneringerne er fra 2007 indgået i Super Series (Superserien) med større pengepræmier, et mindre startfelt og dermed højere spillemæssigt niveau. Denmark Open, grundlagt i 1936 som Danish Open, indgår i Superserien.

Først i 1977 fik badmintonsporten sit officielle verdensmesterskab, der afholdes hvert andet år. Europamesterskaber, der også afholdes med to års interval, introduceredes i 1958, mens badminton for første gang blev optaget på det olympiske program i 1992 i Barcelona og siden har været OL-sport.

Som holdsport har der været afholdt mesterskaber for rene herrelandshold siden 1949, den såkaldte Thomas Cup. For damerne har Uber Cup været afviklet siden 1957. Verdensmesterskab for miksede hold, Sudirman Cup, har været afholdt siden 1989.

Badminton i Danmark

Badminton blev indført i Danmark i 1925 af Skovshoved Idræts Forening, SIF. Klubben havde en gymnastiksal, der blev benyttet for lidt, og derfor foreslog SIF's formand, Magne Kjems (1882-1976), at man introducerede spillet gennem en opvisningskamp, og sporten fængede omgående. I 1930 stiftedes Dansk Badminton Forbund, der straks blev indmeldt i Danmarks Idrætsforbund. Ved stiftelsen var der fem klubber med i alt 880 medlemmer. Dette tal var i 1960 vokset til 26.300, hvorefter DBF oplevede en stærk medlemstilgang; der er registreret over 90.000 medlemmer fordelt på 709 klubber (2022). Dertil kommer spillere registreret under DGI og firmaidrættens DFIF samt spillere uden for foreninger. I alt skønnes en kvart million danskere regelmæssigt at spille badminton.

Der er flere årsager til, at dette spil er blandt Danmarks populæreste idrætsgrene. Badminton kan dyrkes uanset alder og er velegnet som familiesport. Udgifterne til udstyr osv. er relativt små, og uanset det spillemæssige niveau giver spillet god motion, såfremt modstanderen er jævnbyrdig. Halfaciliteterne er veludbyggede; en særdeles stærk dansk badmintonelite har skærpet kendskabet til og interessen for sporten, og der er fine traditioner for uddannelse af trænere.

I Europa er også England kendt som en nation med mange badmintonspillere, mens interessen for spillet synes voksende i Tyskland, Holland og Frankrig; ellers er det i asiatiske lande som Kina, Indonesien, Malaysia, Sydkorea og Thailand, at spillet har sin største udbredelse.

Danske verdensmestre i badminton

Herresingle

År Navn
1977 Flemming Delfs
1997 Peter Rasmussen
2017 Viktor Axelsen
2022 Viktor Axelsen

Damesingle

År Navn
1977 Lene Køppen
1999 Camilla Martin

Herredouble

År Navn
1983 Jesper Helledie/Steen Fladberg
2003 Lars Paaske/Jonas Rasmussen

Mixed double

År Navn
1977 Steen Skovgaard/Lene Køppen
1993 Thomas Lund/Catrine Bengtsson (Sverige)
1995 Thomas Lund/Marlene Thomsen
2009 Thomas Laybourn/Kamilla Rytter Juhl

Danske europamestre i badminton

Herresingle

År (værtsland) Navn
1976 (Irland) Flemming Delfs
1978 (England) Flemming Delfs
1980 (Holland) Flemming Delfs
1982 (Vesttyskland) Jens Peter Nierhoff
1984 (England) Morten Frost
1986 (Sverige) Morten Frost
1992 (Skotland) Poul Erik Høyer
1994 (Holland) Poul Erik Høyer
1996 (Danmark) Poul Erik Høyer
1998 (Bulgarien) Peter Gade
2000 (Skotland) Peter Gade
2002 (Sverige) Peter Rasmussen
2004 (Schweiz) Peter Gade
2006 (Holland) Peter Gade
2008 (Danmark) Kenneth Jonassen
2010 (England) Peter Gade
2014 (Rusland) Jan Ø. Jørgensen
2016 (Frankrig) Viktor Axelsen
2018 (Spanien) Viktor Axelsen
2021 (Ukraine) Anders Antonsen

Damesingle

År (værtsland) Navn
1978 (England) Lene Køppen
1982 (Vesttyskland) Lene Køppen
1988 (Norge) Kirsten Larsen
1990 (Sovjetunionen) Pernille Nedergaard
1992 (Skotland) Pernille Nedergaard
1996 (Danmark) Camilla Martin
1998 (Bulgarien) Camilla Martin
2000 (Skotland) Camilla Martin
2010 (England) Tine Baun
2012 (Sverige) Tine Baun

Herredouble

År (værtsland) Navn
1970 (Wales) Elo Hansen/Per Walsøe
1986 (Sverige) Steen Fladberg/Jesper Helledie
1988 (Norge) Jens Peter Nierhoff/Michael Kjeldsen
1990 (Sovjetunionen) Henrik Svarrer/Jan Paulsen
1992 (Skotland) Jon Holst-Christensen/Thomas Lund
1996 (Danmark) Jon Holst-Christensen/Thomas Lund
2000 (Skotland) Jens Eriksen/Jesper Larsen
2002 (Sverige) Jens Eriksen/Martin Lundgaard
2004 (Schweiz) Jens Eriksen/Martin Lundgaard
2006 (Holland) Jens Eriksen/Martin Lundgaard
2008 (Danmark) Lars Paaske/Jonas Rasmussen
2010 (England) Lars Paaske/Jonas Rasmussen
2012 (Sverige) Mathias Boe/Carsten Mogensen
2016 (Frankrig) Mads Conrad-Petersen/Mads Pieler Kolding
2017 (Danmark) Mathias Boe/Carsten Mogensen
2018 (Spanien) Kim Astrup/Anders Skaarup Rasmussen

Damedouble

År (værtsland) Navn
1988 (Norge) Dorthe Kjær/Nettie Nielsen
1990 (Sovjetunionen) Dorthe Kjær/Nettie Nielsen
1996 (Danmark) Lisbeth Stuer-Lauridsen/ Marlene Thomsen
1998 (Bulgarien) Rikke Olsen/Marlene Olsen
2002 (Sverige) Jane F. Bramsen/Ann-Lou Jørgensen
2008 (Danmark) Kamilla Rytter Juhl/Lena Frier Kristiansen
2012 (Sverige) Christinna Pedersen/Kamilla Rytter Juhl
2014 (Rusland) Christinna Pedersen/Kamilla Rytter Juhl
2016 (Frankrig) Christinna Pedersen/Kamilla Rytter Juhl
2017 (Danmark) Christinna Pedersen/Kamilla Rytter Juhl

Mixed double

År (værtsland) Navn
1988 (Norge) Steen Fladberg/Gillian Clark (England)
1990 (Sovjetunionen) Jon Holst-Christensen/Grete Mogensen
1992 (Skotland) Thomas Lund/Pernille Dupont
1994 (Holland) Michael Søgaard/Catrine Bengtsson (Sverige)
1996 (Danmark) Michael Søgaard/Rikke Olsen
1998 (Bulgarien) Michael Søgaard/Rikke Olsen
2000 (Skotland) Michael Søgaard/Rikke Olsen
2002 (Sverige) Jens Eriksen/Mette Schjoldager
2006 (Holland) Thomas Layborn/Kamilla Rytter Juhl
2010 (England) Thomas Layborn/Kamilla Rytter Juhl
2014 (Rusland) Joachim Fischer Nielsen/Christinna Pedersen
2016 (Frankrig) Joachim Fischer Nielsen/Christinna Pedersen

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig