Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

badminton

Oprindelige forfattere CWer og Kris Seneste forfatter Redaktionen

Badminton. Morten Frost under All England-finalen 1984. Frost vandt.

Badminton. Morten Frost under All England-finalen 1984. Frost vandt.

badminton, indendørs boldspil, der spilles én mod én (herre- eller damesingle) eller to mod to (to par i herre-, dame- eller mixed double); spillerne skal med ketsjere få en fjerbold over et net på banens midte og ramme modstanderens banehalvdel.

Allerede for 2000 år siden eksisterede der i Kina, Japan og Indien forskellige former for spil med en fjerbold, og i store dele af Europa spilledes i middelalderen jeu de paume, som de fleste ketsjersportsgrene er beslægtet med. De første pålidelige oplysninger om badminton stammer fra Indien, hvor engelske officerer i 1870'erne dyrkede ketsjerspillet poona. Officererne bragte spillet til England, hvor det første gang blev dyrket på hertugen af Beauforts slot, Badminton House, i 1873. I 1877 udgav oberst Selby de første officielle spilleregler; de nuværende blev fastsat i 1901 med seneste ændring i 2006, da et nyt tællesystem blev indført.

Spillet er opkaldt efter hertugen af Beauforts slot Badminton House.

Badminton blev indført i Danmark i 1925 af Skovshoved Idræts Forening, SIF. Klubben havde en gymnastiksal, der blev benyttet for lidt, og derfor foreslog SIF's formand, Magne Kjems (1882-1976), at man introducerede spillet gennem en opvisningskamp, og sporten fængede omgående. I 1930 stiftedes Dansk Badminton Forbund (DBF; siden 2000 Danmarks Badminton Forbund), der straks blev indmeldt i Danmarks Idræts-Forbund. Ved stiftelsen var der fem klubber med i alt 880 medlemmer. Dette tal var i 1960 vokset til 26.300, hvorefter DBF oplevede en stærk medlemstilgang; der er registreret ca. 80.000 medlemmer fordelt på 573 klubber (2015). Dertil kommer spillere registreret under DGI og firmaidrættens DFIF samt spillere uden for foreninger; i alt skønnes en kvart million danskere regelmæssigt at spille badminton.

Annonce

Danske verdensmestre
ÅrstalNavn
herresingle
1977Flemming Delfs
1997Peter Rasmussen
damesingle
1977Lene Køppen
1999Camilla Martin
herredouble
1983Jesper Helledie/Steen Fladberg
2003Lars Paaske/Jonas Rasmussen
mixed double
1977Steen Skovgaard/Lene Køppen
1993Thomas Lund/Catrine Bengtsson (Sverige)
1995Thomas Lund/Marlene Thomsen

Der er flere årsager til, at dette spil er blandt Danmarks populæreste idrætsgrene. Badminton kan dyrkes uanset alder og er velegnet som familiesport. Udgifterne til udstyr osv. er relativt små, og uanset det spillemæssige niveau giver spillet god motion, såfremt modstanderen er jævnbyrdig. Halfaciliteterne er veludbyggede; en særdeles stærk dansk badmintonelite har skærpet kendskabet til og interessen for sporten, og der er fine traditioner for uddannelse af trænere.

I Europa er også England kendt som en nation med mange badmintonspillere, mens interessen for spillet i begyndelsen af 2000-t. er voksende i Tyskland, Holland og Frankrig; ellers er det i asiatiske lande som Kina, Indonesien, Malaysia, Sydkorea og Thailand, at spillet har sin største udbredelse.

Udstyr

Ketsjeren er spinkel og let: En moderne ketsjer vejer 85-90 g og må maksimalt være 68 cm lang og 22 cm bred. Tidligere blev ketsjere lavet af først træ og siden stål, men fra midten af 1970'erne har grafit været det foretrukne materiale. I selve ketsjerhovedet sidder strengene, som er flettet (opstrenget) igennem borede huller i ketsjerrammen. 97% af verdens ketsjeropstrengninger er lavet af spundne syntetiske materialer, mens de sidste 3% er opstrenget med naturstrenge; ingen topspillere anvender længere naturstrenge, da opstrengningens holdbarhed er kortere.

Fjerbolden, som er fremstillet af natur- og/eller syntetiske materialer, skal have 16 indbyrdes forbundne fjer fastgjort i en bund (kork eller syntetisk materiale), der er 25-28 mm i diameter og afrundet forneden. Fjerboldens vægt skal være 4,74-5,50 g. Uanset materiale skal boldens flugt være som en bold af naturfjer og have en korkbund dækket af et tyndt lag læder. En godkendt bold skal med et underhåndsslag fra banens baglinje ramme mindst 530 mm og højst 990 mm fra modsatte baglinje, når bolden er slået i en opadgående retning og parallelt med sidelinjen.

Regler og pointsystem

En badmintonkamp indledes med en serv fra højre servefelt (på bageste halvdel af banen) diagonalt over nettet til modstanderens tilsvarende felt. Om serveretten og valg af banehalvdel foretages lodtrækning. I double bestemmer parret indbyrdes, hvem der skal serve først. Serverens ketsjerskaft skal, når bolden rammes, pege tydeligt nedad, og bolden må ikke rammes i en højde over serverens hofte (nederste ribben). Bolden må i serven, i modsætning til tennis, godt berøre netkanten, hvis bare den falder ned i det rigtige servefelt. Til gengæld må spilleren ikke selv berøre nettet, have ketsjeren inde over netkanten eller fødderne under nettet. Bolden skal returneres, før den rammer banen, og det på en sådan måde, at den passerer over nettet og ind på modstanderens banehalvdel. Rammer bolden linjen, skal den dømmes inde. Under duellen må spilleren ikke selv berøre nettet, have ketsjeren inde over netkanten (før bolden er ramt) eller fødderne under nettet.

Der spilles med løbende score, dvs. den spiller, der vinder en duel, får point og beholder serveretten, indtil modparten vinder en duel og dermed point og serveret. I double serves ved lige pointtal fra højre servefelt, ved ulige fra venstre; denne serverækkefølge fastholdes igennem et sæt. Vinderen af et sæt indleder næste sæt med at serve. Der spilles normalt bedst af tre sæt til 21 point. Efter stillingen 20-20 vinder den, der først opnår en føring på to point (fx 22-20). En undtagelse er stillingen 29-29; her vinder den spiller, der vinder den næste duel. Kampen er afbrudt af et minuts pause, når en af parterne har opnået 11 point, og af to minutters pause mellem hvert sæt. Spillet bør herudover ikke afbrydes.

Poul-Erik Høyer i aktion mod verdensmesteren Sun Jun fra Kina til OL 2000 i Sydney.

Poul-Erik Høyer i aktion mod verdensmesteren Sun Jun fra Kina til OL 2000 i Sydney.

Før 2006 gik et sæt til 15; ved stillingen 14-14 spilledes med tre ombolde ("ligeud"). 2000-03 testedes ved flere internationale konkurrencer et tællesystem, hvor der spilledes bedst af fem sæt til 7 point. Formålet var at skabe flere spændende perioder i en kamp og samtidig at skabe pauser, der egner sig til tv-mediets reklameindslag. Det nu anvendte tællesystem, vedtaget i 2006 af International Badminton Federation, lever ikke op til disse krav, men de længste kampe synes at være blevet kortere, idet der i realiteten er sat et maksimumantal for dueller.

Mesterskaber

Europamesterskaberne (EM) blev afholdt første gang i Vesttyskland i 1968 og er siden blevet afholdt hvert andet år. Danmark lagde ikke megen vægt på turneringen før 1976, men har siden domineret den ved at vinde en stor del af medaljerne.

Holdturneringen blev indført i 1972. En holdmatch består af 5 kampe, én for hver kategori. Landene er inddelt i puljer, og fire puljevindere afgør mesterskabet gennem semifinaler og finale. I holdturneringen har Danmark fået medaljer hver gang, heraf 16 guld, 6 sølv og 1 bronze. Foruden Danmarks har kun de to andre store europæiske badmintonnationer, England (5 gange) og Sverige (2 gange), vundet guld i holdturneringen (2017).

Det bedste resultat for Danmark ved EM var i 1996, da alle fem kategorier individuelt samt holdturneringen blev vundet på hjemmebane. Danmark arrangerede sidst EM i Kolding i 2017.

Den første åbne turnering i badminton afvikledes i Guildford, England, i 1898, og da denne blev en stor succes, indstiftedes i 1899 All England Championships, der frem til 1977 blev anset for at være det uofficielle verdensmesterskab, en turnering, som talrige danske spillere har vundet gennem årene. All England indgik senere blandt mange andre nationers åbne mesterskaber i en grandprix-turneringsrække, som afsluttedes med grandprix-finaler for de absolut bedste spillere i verden. Grandprix-turneringerne indgår fra 2007 i Super Series (Superserien) med større pengepræmier, et mindre startfelt og dermed højere spillemæssigt niveau. Denmark Open, grundlagt i 1936 som Danish Open, indgår i Superserien.

Først i 1977 fik badmintonsporten sit officielle verdensmesterskab, der afholdes hvert andet år. Europamesterskaber, der også afholdes med to års interval, introduceredes i 1958, mens badminton for første gang blev optaget på det olympiske program i 1992 i Barcelona og siden er OL-sport.

Som holdsport har der været afholdt mesterskaber for rene herrelandshold siden 1949, den såkaldte Thomas Cup. For damerne har Uber Cup været afviklet siden 1957. Verdensmesterskab for miksede hold, Sudirman Cup, har været afholdt siden 1989.

Danske europamestre
År (værtsland)HerresingleDamesingleHerredoubleDamedoubleMixed double
1970 (Wales) Elo Hansen/Per Walsøe
1976 (Irland)Flemming Delfs
1978 (England)Flemming DelfsLene Køppen
1980 (Holland)Flemming Delfs
1982 (Vest-tyskland)Jens Peter NierhoffLene Køppen
1984 (England)Morten Frost
1986 (Sverige)Morten Frost Steen Fladberg/ Jesper Helledie
1988 (Norge) Kirsten LarsenJens Peter Nierhoff/ Michael KjeldsenDorthe Kjær/Nettie NielsenSteen Fladberg/Gillian Clark (England)
1990 (Sovjet-unionen) Pernille NedergaardHenrik Svarrer/Jan PaulsenDorthe Kjær/Nettie NielsenJon Holst-Christensen/ Grete Mogensen
1992 (Skotland)Poul-Erik HøyerPernille NedergaardJon Holst-Christensen/ Thomas Lund Thomas Lund/Pernille Dupont
1994 (Holland)Poul-Erik Høyer Michael Søgaard/ Catrine Bengtsson (Sverige)
1996 (Danmark)Poul-Erik HøyerCamilla MartinJon Holst-Christensen/ Thomas LundLisbeth Stuer-Lauridsen/ Marlene ThomsenMichael Søgaard/Rikke Olsen
1998 (Bulgarien)Peter GadeCamilla Martin Rikke Olsen/Marlene OlsenMichael Søgaard/Rikke Olsen
2000 (Skotland)Peter GadeCamilla MartinJens Eriksen/ Jesper Larsen Michael Søgaard/Rikke Olsen
2002 (Sverige)Peter Rasmussen Jens Eriksen/ Martin LundgaardJane F. Bramsen/ Ann-Lou JørgensenJens Eriksen/Mette Schjoldager
2004 (Schweiz)Peter Gade Jens Eriksen/ Martin Lundgaard
2006 (Holland)Peter Gade Jens Eriksen/ Martin Lundgaard Thomas Layborn/ Kamilla Rytter Juhl
2008 (Danmark)Kenneth Jonassen Lars Paaske/ Jonas RasmussenKamilla Rytter Juhl/Lena Frier Kristiansen
2010 (England)Peter GadeTine BaunLars Paaske/ Jonas Rasmussen Thomas Layborn/ Kamilla Rytter Juhl
2012 (Sverige) Tine BaunMathias Boe/Carsten MogensenChristinna Pedersen/Kamilla Rytter Juhl
2014 (Rusland)Jan Ø. Jørgensen Christinna Pedersen/Kamilla Rytter JuhlJoachim Fischer Nielsen/Christinna Pedersen
2016 (Frankrig)Viktor Axelsen Mads Conrad-Petersen/ Mads Pieler KoldingChristinna Pedersen/Kamilla Rytter JuhlJoachim Fischer Nielsen/Christinna Pedersen

Referér til denne tekst ved at skrive:
Carsten Werge, Peter Kristiansen: badminton i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 10. september 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=42997