Faktaboks

Peter Gade

Peter Høg Gade Christensen

Født
14. december 1976, Aalborg
Peter Gade
Peter Gade under en kamp i 2010.
Af .
Licens: CC BY SA 4.0

Peter Gade er en forhenværende dansk badmintonspiller, der var kendt som en elegant og hurtig spiller med en særlig skarphed i spillet tæt ved nettet.

Peter Gades karriere

Peter Gade blev ungdomsverdensmester i 1994 i herredouble sammen med Peder Nissen (f. 1976) og skabte sig siden en international karriere i herresingle. Han vandt sølv ved VM i 2001 og bronze ved VM i 1999, 2005, 2010 og 2011.

Peter Gade lå nr. 1 på verdensranglisten i årene 1998-2001 og vandt adskillige Superserie-titler (før 2007 kaldet Grand Prix-turneringer), herunder All England og Grand Prix-finalen i 1999.

Peter Gade er den badmintonspiller, der har vundet flest EM-titler (1998, 2000, 2004, 2006 og 2010). Han vandt desuden DM ti gange (2000, 2001, 2002, 2003, 2004, 2005, 2007, 2009, 2010 og 2011) og Copenhagen Masters ti gange. Peter Gade afsluttede sin karriere i 2012. Han blev optaget i Sportens Hall of Fame i 2016.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig