Hækkeløb er en atletikdisciplin, hvor løberen skal springe over en række forhindringer (hække). Udendørs er de korte distancer 110 meter for mænd og 100 meter for kvinder, mens den lange distance for begge køn er på 400 meter. Indendørs er distancen 60 meter for både mænd og kvinder. På alle distancer skal 10 hække forceres, dog kun 5 indendørs. Løberne starter fra startblokke, og der løbes på inddelte baner.

Historie

Hækkeløb opstod i England ca. 1830, da elever fra kostskolen Eton fandt på at konkurrere på en 100 yards lang bane, hvor der var opstillet ti fårehegn. Den første standardisering af hækkenes højde foregik i 1866, og i 1935 blev den moderne hæk introduceret.

Rekorder i hækkeløb

Verdensrekorden i hækkeløb

Verdensrekord Navn Tid År
Mænd (110 m) Aries Merritt (USA) 12,80 s 2012
Kvinder (100 m) Tobi Amusan (Nigeria) 12,12 s 2022

Olympisk rekord i hækkeløb

Olympisk rekord Navn Tid År
Mænd (110 m) Liu Xiang (Kina) 12,91 s 2004
Kvinder (100 m) Jasmine Camacho-Quinn (Puerto Rico) 12,26 s 2021

Danmarksrekorden i hækkeløb

Danmarksrekord Navn Tid År
Mænd (110 m) Andreas Martinsen 13,50 s 2017
Kvinder (100 m) Mette Graversgaard 12,83 s 2023

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig