Nivea, (af lat. niveus 'snehvid', af nix 'sne', gen. nivis), en af verdens største mærkevarer inden for hudpleje. Navnet dækker over 75 forskellige produkter, der sælges i ca. 140 lande (1998). Produkterne fremstilles af det tyske firma Beiersdorf AG, grundlagt af farmaceuten Paul C. Beiersdorf i 1882. Det første og mest kendte produkt er Nivea-cremen, der kom på markedet i 1911 og var den første vand i olie-emulsion fremstillet ved hjælp af emulgatoren eucerit. I 1925 blev Nivea-cremen lanceret i den karakteristiske blå blikdåse med hvide bogstaver på låget.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.