Hårforlængelse, extensions, påsat hår, der kan syes, clipses, limes eller tapes på en kort frisure for at give et fyldigere og længere hår. Nogle hårextensions er permanente, mens andre nemt kan tages af og på, hvilket giver mulighed for at variere hårlængden og frisuren fra dag til dag. Hår, der bruges til hårforlængelse, kan enten være syntetisk eller ægte.