Henna, de tørrede blade og grene af busken Lawsonia inermis, der bruges til bl.a. hårfarvning. Busken vokser i Nordafrika, Mellemøsten, Indien mv.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet henna kommer af arabisk hinnā.
Henna er harmløst for helbredet og virker plejende på håret; til gengæld har det svingende kvalitet og giver mange forskellige nuancer afhængigt af den originale hårfarve; de varierer fra orange over rød til mahogni.
I oldtidens Egypten anvendte kvinder henna til farvning af hår og negle. I Mellemøsten og Indien bruges stoffet også til at farve håndflader og fodsåler, ofte i kunstfærdige mønstre.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.