Skintonic, (af eng. skin tonic, af skin 'hud' og tonic), forfriskende og rensende ansigtsvæske, der stimulerer blodcirkulationen og får porerne til at trække sig sammen; anvendes lige efter rensning med rensecreme eller rensemælk. Skintonic fås både med og uden alkohol og kan indeholde udtræk af en eller flere forskellige planter, fx rose, hyld, kamille eller citron.