Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

aromaterapi

Oprindelig forfatter PeBj Seneste forfatter Redaktionen

aromaterapi, behandling ved brug af æteriske olier (aromatiske olier) udvundet af planter. Aromaterapi er nu især forbundet med skønhedspleje og alternativ medicin. Udtrykket tilskrives den franske kemiker René Gattefossé, hvis undersøgelser af de helbredende egenskaber blev foretaget i 1920'erne. Lægen Jean Valnet anvendte sårhelende lavendelolie og antiseptisk eukalyptus i plejen af de sårede soldater under 2. Verdenskrig.

Biokemikeren Marguerite Maury (1895-1968) indførte de æteriske olier i skønhedsplejen; i den kosmetiske hudpleje specielt ud fra en formodning om oliernes foryngende virkning. Olierne indgnides ved massage, inhaleres, spises, drikkes eller påføres huden via omslag eller varme bade. Aromaterapien udnytter således dels duftenes, ofte psykologiske, samspil med kroppen, dels oliernes farmakologiske og fysiologiske virkning.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Pernille Bjarnøe: aromaterapi i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. januar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=40418