Vildtparade er en fremvisning af det skudte vildt som afslutning på jagt med flere deltagere. Der er ganske nøje regler for, hvordan vildtet skal placeres, og deltagerne blotter hovedet, mens jagtlederen redegør for dagens udbytte. Vildtparaden afsluttes ofte med, at jagtsignalet jagt forbi blæses på jagthorn.