Trækjagt er en jagtform, hvor jægeren udnytter vildtets daglige rytme, når det trækker mellem opholds- og fourageringssted, som f.eks. aften- og morgentræk på andefugle. Vildtet der jages spænder over ænder, gæs til duer og krager.

Jægeren placerer sig ofte i et skjul eller i dækning af siv, grene og lignende for at sløre sin tilstedeværelse for vildtet. Fuglevildtet er meget årvågent, så der er behov for camoufleret beklædning, huer, handsker og i nogle tilfælde ansigtsmaling for at vildtet ikke erkender jægeren, før der opstår en skudchance.

Jægeren er ved lov påkrævet at medbringe en egnet apporterende hund, der kan apportere det nedlagte vildt. Til trækjagt er racer blandt de apporterende hunde selvskrevne, men der anvendes også med stort held stående hunde, stødende hunde, korttidsdrivende hunde m.fl.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig