schweisshund

En schweisshund er en jagthund, som er trænet til at opspore tilskadekommet vildt, der under jagt eller ved påkørsel ikke er blevet dræbt eller umiddelbart kan findes. Arbejdet udføres foruden af deciderede schweisshunde også af stående hunde, korttidsdrivende hunde og apporterende hunde.

Schweissarbejdet opstod i Tyskland, og siden 1971 er der i Danmark afholdt officielle prøver heri. Fra 1994 føres der et schweissregister over de hunde og førere, som har taget prøve i arbejdet; herfra kan man gratis hente hjælp til at finde anskudt eller påkørt vildt.

I 1993 blev der i Jagtloven indført regler om obligatorisk tilkaldelse af en fører med schweisshund, hvis der findes sikre tegn på anskydning af klovbærende vildt.

I dag anbefales det at tilkalde en registreret schweisshundefører efter ethvert skud afgivet til klovbærende vildt, der ikke umiddelbart findes forendt. Mange dyr kan med en dårlig placeret kugle gå langt uden at jægeren registrerede, at det blev ramt. Schweissregistret hører i dag under Naturstyrelsen, der uddanner og udruster schweisshundeførerne.

Af deciderede schweisshunderacer findes hannoveransk schweisshund og bayersk bjergschweisshund m.fl. i Danmark. De er verdenskendte for deres specialisering og evner inden for schweissarbejdet og betragtes som uovertrufne hertil. Hvor mange jagthunde kan løse en vifte af opgaver, er schweisshundene så specialiserede, at de ikke har interesse for at løse andre opgaver end netop at opspore anskudt eller skadet vildt. Schweisshundene er derfor forholdsvis sjældne i Danmark, da de kun henvender sig til dedikerede og professionelle eftersøgsjægere.