Et kobbel er en tidligere betegnelse for to eller flere hunde bundet sammen vha. et kobbel, som var en kort rem eller kæde med karabinhager i begge ender og en ring på midten.

Faktaboks

Etymologi
Ordet "kobbel" kommer via middelnedertysk fra det latinske "copula", som betyder 'bånd'

Et "kobbel" brugtes dog også tidligere og i bruges i dag til at betegne en større flok jagthunde, som man bl.a. kender fra parforcejagterne. I Danmark jager man ikke længere ved at brug af kobler, men i bl.a. Frankrig praktiseres jagtformen stadig.

Når jagthunden kaldes ind og tages i snor, kaldes det i jagtsproget at koble hunden.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig