Faktaboks

Svend Fleuron
Født
4. januar 1874, Keldby
Død
5. april 1966, Humlebæk

Svend Fleuron var en dansk forfatter, vis hele forfatterskab giver udtryk for jæger- og naturglæde. Han debuterede med Jagtbreve (1906), men begyndte snart at skrive historier med dyr i hovedrollerne. Af hans omfattende forfatterskab skal især fremhæves Det tuder om Natten (1916) om en stor hornugles liv, Ib Fidelius Adeltand (1917) om en gravhund, Haren den Graa (1918) og hans polemiske bog Fasandyret (1934).

På grund af deres emnekreds og grundholdning lod Fleurons bøger sig uden videre indarbejde i Det Tredje Riges litteraturpolitik, og han blev en af periodens hyppigst udgivne danske forfattere i Tyskland. Uden selv at være nazist lod han sig fejre af det nazityske kulturapparat, hvilket førte til, at han blev ekskluderet af Dansk Forfatterforening i 1946. Mens han i dag næppe læses i Danmark, genudgav man helt op i 1980'erne hans bøger på tysk.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig