Spjældvæv, enkelt redskab af træ, plast eller metal til fremstilling af bånd og bælter. En spjældvæv består af en ramme omkring en række pinde med ens mellemrum; i hver pind er der et eller flere huller på midten. Trenden går skiftevis igennem hul og rille, og når spjældvæven hæves eller sænkes, dannes skellet. Spjældvæve kendes fra 1600-t.; senere, især i 1800-t., blev de pyntet med udskæringer, initialer og årstal for måske at blive brugt som kærestegaver blandt bønderne. Mange spjældvæve er bevaret på museer i Danmark og andre steder i verden. Se også båndvæv.