Loden, (af ty. Loden, beslægtet med da. lodden), uldent stof med lagt luv, som er kraftigt valket, ruet og oftest imprægneret. Kendt er især den tysk-østrigske loden i fx jægergrøn eller marineblå. Lodenfrakker kom på mode i Danmark i slutningen af 1950'erne og var indtil 1970'erne en uundværlig del af vintergarderoben for mange.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.