TEKO-Center Danmark, indtil 1991 Dansk Konfektions- og Trikotageskole, uddannelsesinstitution i Herning, som tilbød videregående designkonstruktions- og tekstilteknikeruddannelser, der sigtede imod ansættelse i industrien. Uddannelserne tog to til fire år; adgangskrav kunne være studentereksamen, hf, htx, hhx eller fire års praktisk arbejde inden for branchen. Fra 2000 var uddannelserne opdelt i tre akademier: Konstruktør- og Designakademi (modelkonstruktion), Teknikerakademi (farveri, tekstil og trikotage) og Merkantilt Akademi (handel, afsætning, indkøb og logistik).

Uddannelsesinstitutionen ændrede 2015 navn til VIA Design i forbindelse med etableringen af hovedområdet VIA Erhverv hos VIA University College.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig