Beklædnings- og Textilinstituttet, selvejende institution under Dansk Teknologisk Institut, der formidler viden om forskning og udvikling inden for beklædnings- og tekstilområdet. Instituttet udfører tekstilprøver og rådgiver om vare- og brugsegenskaber i forbindelse med alle former for tekstiler. Ligeledes rådgives om varespecifikationer og lovgivningskrav. I tæt samarbejde med tekstilbranchen analyseres fx kvalitet, produktivitet og omkostninger samt energi- og miljøproblemer, ligesom der forskes i arbejdsorganisatoriske forhold.

Beklædnings- og Textilinstituttet tilbyder nye uddannelser og kurser, der tilpasses de enkelte virksomheders behov, og fremstiller undervisningsmaterialer til alle uddannelsesniveauer. Instituttet har hovedafdeling i Herning og desuden en afdeling på Dansk Teknologisk Institut i Taastrup ved København.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig