Afsletning, udvaskning af slettemiddel og andre urenheder, så snart tekstilvaren kommer fra væven. Under vævning udsættes kædegarn for kraftige træk og ryk op til 850 gange i minuttet, når de skilles for at give plads til næste skud. Kæden må derfor slettes eller klistres for at styrke garnerne under processen. Det anvendte slettemiddel, oftest kartoffelmel, fjernes ved afsletning før den videre efterbehandling af tekstilvaren.