Spoling, proces, der gør garner klar til videre brug, fx vævning eller strikning ved opvikling i ønsket form. Moderne væve og strikkemaskiner kræver spoling på koniske krydsnøgler med 5-10 mio. m garn, der kan trækkes af over garnnøglets spidse ende, en fremgangsmåde, der er meget hurtigere end brug af cylindriske krydsnøgler, hvor garnet skal rulles af.