Stramajbroderi er betegnelsen for alle former for broderi over talte tråde, der sys på stoffet stramaj. Som hovedregel dækkes det ret grove bundstof helt med broderi. Stramajbroderi sys med en kanvasnål, dvs. en nål uden spids. Broderigarnet er oftest af naturmaterialer som uld, silke, hør eller bomuld, men alle fibre kan i princippet bruges. Garnets tykkelse skal dog passe bundstoffet, så det dækker, men det må ikke være for tykt, da det så vil blive slidt i stykker under syningen.
stramajbroderi
Stramaj. Udsnit af stramajbroderi, Woodlawn Rose, udført 1998, designet af kunstneren Kaffe Fassett, som med sin sans for farver og former har været med til at give stramajbroderi en renæssance. Her er roser på en lyseblå baggrund anvendt på en pude.
De anvendte sting
Det mest anvendte og kendte sting til stramajbroderi er formentlig korssting. I stramaj sys de også ofte over en nedlagt, vandret tråd, en såkaldt tracering, for at dække bundstoffet yderligere. Tidligere kunne man købe stramajbroderi med tracering, så man selv kunne nøjes med at sy halve korssting hen over traceringen. Men stramajbroderi omfatter en stor og rigt varieret samling af sting og broderiformer. De kendteste er foruden korssting flettesting, petitpoint, gobelinsting, dronningesting, bargellobroderi (også kaldet florentinsk syning eller flammesyning) og fløjls- eller plyssting.
Kanvasbroderi
Stramajbroderi blev tidligere kaldt kanvasbroderi. Begge navne henviser til det bundstof, som broderierne sys på. Nutidens stramaj er fremstillet af stivet hør eller bomuld og vævet i lærreds- eller panamabinding. Det giver klare huller, så det er let at se, hvor nålen skal stikkes op eller ned.
Stramajbroderiets historie
Stramajbroderiets historie er lang. De ældste bevarede europæiske broderier af denne type er fra 1200-tallet. Det drejer sig om tyske og schweiziske kirketekstiler. I 1600-tallet blev det populært i Frankrig og i Nederlandene at efterligne vævede gobeliner på stramaj. På samme tid blev polstrede møbler moderne, og de blev hurtigt et nyt emne for stramajbroderiet.
På Rosenborg Slot findes en samling af stole, der er betrukket med stramajbroderi syet af Dronning Charlotte Amalie og hendes hofdamer omkring år 1700. Den helt store folkelige udbredelse fik stramajbroderiet med de såkaldte berlinerbroderier. De var syet på grovere lærred end tidligere, og garnet var dejligt farvestrålende, fordi det var farvet med de nye syntetiske farver, som kom på markedet på den tid.
I slutningen af 1800-tallet tegnede danske kunstnere som Joakim Skovgaard og Constantin Hansen en del forlæg for stramajbroderede puder, som blev klassikere i mange hjem i Danmark. I 1900-tallet og fremefter fortsætter udviklingen af stramajbroderier især af broderifirmaer som for eksempel Clara Wæver og Oehlenschläger.
Motiver og mønstre
Motiver og mønstre til stramajbroderier er i reglen fladedækkende. De kan være geometriske eller efterligninger af vævede gobeliner, og naturalistiske motiver som for eksempel er blomster, landskaber og dyr er meget populære. Korsstingsbroderier af kendte maleres mesterværker, fx Michael Anchers fiskerportræt, er udbredte og elskede. Men der findes formentlig ikke noget motiv, der ikke er blevet broderet med denne livskraftige og populære broderiteknik.
Læs mere i Den Store Danske
Fagansvarlig for Broderi
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.