Sortsyninger fra 1500-tallets England er typisk livfulde blomster- og plantemotiver, og broderierne blev anvendt på hovedpudebetræk, små tæpper og dragtelementer som ærmer, kjoleliv, hætter og huer.
Grundstinget i sortsyning er dobbelte forsting, som sys over to tråde i stoffet. Man kan lægge stinget vandret, lodret eller på skrå, og der er ingen fast rækkefølge i syningen. Idealet er dog, at broderiets for- og bagside ligner hinanden mest muligt, så man må udtænke en rækkefølge for syningen og mønstrene.
Motivets konturer broderedes for eksempel med kontursting, kædesting eller koralsting. Selve motivet udfyldes med forskellige former for bunde med blandt andet hulsting, korssting og speckling.
For at opnå skyggevirkninger varieres bundenes tæthed. Det kan gøres, ved at man syr samme sting med forskellige trådtykkelser, eller ved at man lidt efter lidt udelader mere og mere af mønsteret under syningen.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.