schweizerklud

Sy- og broderiteknikkerne udvalgtes ofte, så de afspejlede elevernes sociale status. Det betød, at de lavere klassers børn først og fremmest lærte nyttige syteknikker til husholdningen frem for broderi. Stopninger og broderiteknikker var som regel syet med tråd i blåt og rødt, og stoffet var hvidt hør- eller bomuldslærred. De enkelte teknikprøver blev syet separat i mindre stykker, typisk cirka 15 ✕ 20 cm. Efterfølgende blev de syet sammen til en længere remse. Man har mange eksempler på schweizerklude på mere end en meters længde.

Schweizerkludene fik navn efter den pædagogiske undervisningsmetode, som man introducerede i håndarbejdsundervisningen i det danske skolevæsen i 1880'erne. Metoden stammede fra Schweiz, hvor pædagogen Johann Heinz Pestalozzi udviklede begrebet anskuelsesundervisning. Et undervisningsprincip, der bygger på, at al undervisning skal tage udgangspunkt i virkeligheden. I Danmark introduceres denne moderne pædagogik, kaldet metodisk håndarbejdsundervisning, i det kommunale skolevæsen af håndarbejdspædagogen Emilie West (1844-1907). West var især inspireret af den tyske pædagog Rosalie Schallenfelds (1819-1864) tanker om håndarbejdsundervisning, og derfor kaldes metoden også den schallenfeldske metode.

• navneklud
• linnedsyning
• broderi
• håndarbejde
• håndarbejdslærer

• Emilie West