Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

rammevæv

Oprindelig forfatter IGimb Seneste forfatter Redaktionen

Rammevæv. Indtil midten af 1960'erne blev rammevæven mest anvendt til grove kvaliteter, og dermed var og er den velegnet i forbindelse med terapi. Efter 1965 skete der imidlertid en radikal fornyelse, idet vævning med tyndere garner, fx af hør, silke og bomuld, gav nye muligheder. Da rammevæven er forholdsvis nem at transportere, bruges den ofte på aftenskoler.

rammevæv, simpelt redskab til toskaftet vævning i lærredsbinding. Moderne rammevæve fremstilles i flere bredder og er bygget op af trend- og stofbom samt to sidestøtter med holdere til vævekammen. Kammen fås i forskellige tætheder og ligner et forstørret vævespjæld, hvor trenden skiftevis går igennem en rille og et hul; skellet dannes ved at hæve og sænke kammen. Rammevæve kan enten hvile på et bord eller monteres på et gulvstativ.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ingeborg Gimbel: rammevæv i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=148529