Elastan, (af gr. elastos 'elastisk' og -an), syntetisk filamentfiber bestående af mindst 85% polyuretan. Elastan har en højere elasticitet end nogen anden kendt stoffiber med næsten totalt tilbagespring efter op til 800% forlængelse; gummitråd har kun totalt tilbagespring efter ca. 150% forlængelse. Elastan blandet med andre fibre benyttes til fremstilling af tætsluttende stoffer til bl.a. badetøj, trusser og sokker. En blanding af 98% uld og 2% elastan giver fx en strækmulighed på ca. 25%. Indregistrerede varemærker er bl.a. Lycra®, Dorlastan, Spandex og Spandrille.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.