Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

fladstrikning

Oprindelig forfatter MBM Seneste forfatter Redaktionen

fladstrikning, maskinel metode til fremstilling af strikvarer. Strikvarer er som hovedregel enten rundstrikkede i rørform, som skal skæres op, eller fladstrikkede med fast kant. Fladstrikning sker i strikstoffets tværretning. Nålene er anbragt på en lige række, og der strikkes med tungenåle, der bevæges enkeltvis. Den mest anvendte form for fladstrikning finder sted på en Vee-bed maskine, hvor to nålelejer er stillet sammen i et omvendt V. Det er her muligt at strikke enkeltdele i facon, fordi der kan tages nåle ind og ud under strikningen, hvorved strikkearten kan ændres, fx kan man lave rib ved håndled og i livet, glatstrikning i krop og ærmer. Se strikkemaskine.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Mogens Birger Møller: fladstrikning i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 10. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=76685