Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

vævning (Industriel vævning)

Oprindelig forfatter MBM Seneste forfatter Redaktionen

Inden for tekstilindustrien anvendes maskinvæve, som udfylder en række funktioner. Vævene videreforarbejder et antal kædegarner, der tages fra et garnstativ, spolegatter, og oprulles under ensartet spænding på en konisk skærebom eller varpebom, hvor det endelige antal tråde i bredden er fastlagt. Herfra oprulles garnerne på en kædebom, der anbringes bag på væven. Garnerne kan være forstærket vha. sletning for bedre at kunne tåle den voldsomme belastning under vævningen. For at undgå, at garnerne klistrer sammen under vævningen, indsættes skelstokke imellem dem. For at gøre skift af kædebommene mere effektive må garnerne på den nye kædebom være passeret gennem øjer på lidser og knyttet manuelt eller mekanisk til garnenderne i den næsten tomme kædebom. Til fordeling af kædegarnerne til hvert mønster er lidserne på skaftevæve monteret i skafter, så de samlet kan trækkes op eller ned. På jacquard- eller specialvæve hænger lidserne løse med en vægt forneden, så de kan skilles enkeltvis af en jacquardmaskine med hulkort. De nye garner skal desuden trækkes gennem kammen, der er monteret i den lade, som skal slå de indførte skudgarner på plads mod vævekanten og sikre ens afstand mellem alle skudtråde.

Skudgarnet var tidligere spolet på en lille skudspole, som var anbragt i en skytte(l), der blev slået tværs over væven med en slagstok, men der var kun plads til få hundrede m garn i en skytte, og hver sammenføjning gav et mærke i stoffet, især hvis væven ikke havde automatisk spoleskift. På moderne væve tages skudgarnet fra en konisk krydsnøgle med op til 5 mio. m garn ved siden af væven og føres på tværs af en griber, et sværd eller et projektil. Derved kan adskillelsen mellem kædegarnerne gøres mindre, vævningen hurtigere, og belastningen af kædegarnerne reduceres. De fleste vævefejl kan undgås vha. kæde- og skudvogtere, der straks standser væven ved trådbrud. For at sikre præcis samme afstand mellem skudgarnerne må der findes en afgiverfunktion på kædebommen og en optagefunktionstofbommen, hvorpå det færdige stof oprulles. Ensartethed i stoffets bredde sikres vha. bredholdere ved hver ægkant.

Vævestole. Vævestolene udvikles stadig, og skudindføringen foregår (1998) pneumatisk eller hydraulisk; på de seneste japanske water jet-væve indføres der op til 1800 m skudgarn pr. minut.

Annonce

Den almindeligste vævestol er skaftevæven, der kan have op til 48 skafter; de almindeligste bindinger kræver dog kun 2-4.

Læs mere om vævning og væveredskaber.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Mogens Birger Møller: vævning (Industriel vævning) i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. januar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=181614