Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

tønderknipling

Oprindelig forfatter Ervø Seneste forfatter Redaktionen

Tønderknipling. Karakteristisk knipling af Lille-typen med motiver, der er omgivet af en tykkere konturtråd på tylsbund. Disse kniplinger var meget populære til brug på de forskellige egnsdragters hovedlin og blev desuden benyttet af borgerskabet.

Tønderknipling. Karakteristisk knipling af Lille-typen med motiver, der er omgivet af en tykkere konturtråd på tylsbund. Disse kniplinger var meget populære til brug på de forskellige egnsdragters hovedlin og blev desuden benyttet af borgerskabet.

tønderknipling, kniplingstype, der var karakteristisk for Sønderjylland i 1800-t.; kniplingstyper navngives efter deres handelscentrum, ikke efter fremstillingsstedet. I 1600-t. opstod en kniplingsindustri omkring Tønder. Kniplingerne havde italiensk og især flamsk forbillede, fx senere i 1700-t. Binchekniplinger (se Binche). I slutningen af 1700-t. var forbilledet kniplinger, som fremstilledes i Lille i Nordfrankrig; de havde en tylsbund, før tyl kunne fremstilles maskinelt. På daværende tidspunkt var kniplinger ikke længere forbeholdt aristokratiet; efterhånden som de fik et mere lokalt præg, blev de til en særegen type med eget navn. Omkring 2000 fremstilles tønderkniplinger som hobby, bl.a. til brug for folkedansere. Der afholdes en kniplefestival i Tønder hvert tredje år. Se også knipling.

Litteratur: Hannover, Emil: Tønderske kniplinger, 1911. Uforandret fotografisk optryk 1974 og 1989. ISBN: 87-14-28902-4 og ISBN: 87-14-27473-6

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Vibeke Ervø: tønderknipling i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. februar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=175999