Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

lystfiskeri

Oprindelige forfattere EHof og GoRas Seneste forfatter Redaktionen

Fluefiskeri.

Fluefiskeri.

lystfiskeri, sportsfiskeri, fiskeri, som udøves for fornøjelsens, rekreationens og sportens skyld og som en mulighed for at færdes i naturen. Lystfiskeri er ikke-kommercielt, og fangsten indgår i lystfiskerens egen husholdning. Lystfiskeri udøves med stang og enkelt line med krog. Redskaber som garn, ruser, trawl, lyster osv. må ikke benyttes af lystfiskere, som skal løse fisketegn.

Moderne lystfiskeri

Lyst- eller sportsfiskeriet, som vi kender det i dag, udviklede sig i 1800-t.s England med stærk betoning af det sportslige og fair play. Den tekniske udvikling førte fra flettede liner af hestehalehår til silkeliner og fra tunge hickory- og askestænger til sammenlimede splitcane-stænger af bambus. Fiskehjulet, der i primitiv form blev benyttet af egypterne, blev i England udviklet til den type, der kendes i dag som fx multiplikator- og fastspolehjul. Det fungerer ved, at linen under indhaling trækkes rundt om en tromle, og har den fordel, at maddingen kan kastes langt væk fra lystfiskeren. I dag anvendes stænger af kunstmaterialer (glas- og kulfiber) i meget forskellige størrelser, liner af nylon o.l. og diverse hjul af letmetal, glasfiber, plast mv. Det er vigtigt, at stang og hjul er så lette som muligt, og at stang, hjul og line har maksimale kasteegenskaber og stor brudstyrke under trætning og indhaling af fisken.

Lystfiskeri. Medefiskeri udøves især i stillestående vande som moser og søer. Som madding bruges brød, orme og larver, og der fiskes efter fredfisk som karpe, suder, skaller, brasen og ål. Lystfiskeren venter, indtil fisken bider på, hvorefter den hales ind. Fasthjulsfiskeri udøves især langs vandløb og kysten. Lystfiskeren kaster sin kunstagn, fx blink eller spinner, langt ud og haler den ind i håb om, at fisken, fx ørred, gedde eller torsk, bider på. Fluefiskeri udøves især langs vandløb og kysten. Kunstagnen er en såkaldt flue, som skal ligne et insekt, en larve eller en lille fisk. Fluen placeres enten tæt ved fisken, som er fx ørred, laks eller stalling, eller driver med strømmen hen over overfladen. Havfiskeri udøves fra båd, enten ved at en pirk bevæges op og ned i vandet, eller som trollingfiskeri ved at pirken sænkes ned i den rette vanddybde og langsomt trækkes gennem vandet, ved at båden sejler. Der fanges oftest torsk, ørred og laks. Isfiskeri foregår ved, at der gennem et hul i isen fiskes med pirk efter fx aborre.

Lystfiskeri. Medefiskeri udøves især i stillestående vande som moser og søer. Som madding bruges brød, orme og larver, og der fiskes efter fredfisk som karpe, suder, skaller, brasen og ål. Lystfiskeren venter, indtil fisken bider på, hvorefter den hales ind. Fasthjulsfiskeri udøves især langs vandløb og kysten. Lystfiskeren kaster sin kunstagn, fx blink eller spinner, langt ud og haler den ind i håb om, at fisken, fx ørred, gedde eller torsk, bider på. Fluefiskeri udøves især langs vandløb og kysten. Kunstagnen er en såkaldt flue, som skal ligne et insekt, en larve eller en lille fisk. Fluen placeres enten tæt ved fisken, som er fx ørred, laks eller stalling, eller driver med strømmen hen over overfladen. Havfiskeri udøves fra båd, enten ved at en pirk bevæges op og ned i vandet, eller som trollingfiskeri ved at pirken sænkes ned i den rette vanddybde og langsomt trækkes gennem vandet, ved at båden sejler. Der fanges oftest torsk, ørred og laks. Isfiskeri foregår ved, at der gennem et hul i isen fiskes med pirk efter fx aborre.

Maddingen var oprindelig naturlig agn, fx orme, larver og småfisk, på en krog med modhager. Senere blev der udviklet kunstfluer, som ligner de vandløbsinsekter, fiskene æder. Spinner og wobler er efterligninger af de småfisk, man før brugte som levende eller døde agn. I dag sætter kun fantasien grænser for designet af kunstagn og fluer, og der er udviklet en omfattende aktivitet både i hjem og klubber og en vigtig kommerciel industri, som tilfredsstiller den moderne lystfiskers krav til udstyr.

Annonce

Lystfiskeri i saltvand kan foregå fra en båd, der ligger stille eller driver lidt eller fra en motorbåd i fart. Til førstnævnte kategori hører pilkning specielt efter torsk eller krogfiskeri efter fladfisk. Fra en båd i fart foregår det traditionelle dørge- eller trollingfiskeri efter især makrel, hornfisk og laks, men også torskefisk. I dag er udviklet det såkaldte downriggerfiskeri, som er et teknisk krævende fiskeri, der udøves fra en båd, normalt udstyret med ekkolod, GPS-navigering og autopilot. Agnet kan via lod sænkes ned til de præcise dybder, hvor fisken, som regel laks, befinder sig.

Danmark

Lystfiskeriet i Danmark udøves i bække, åer, damme og søer (ca. 1000 søer med et samlet areal på ca. 45.000 ha), put and take-søer (ca. 200 med et samlet areal på ca. 450 ha) og langs landets ca. 7300 km kyststrækning. I vandløb fanges ørred, laks, stalling, gedde, skalle, rimte, aborre og ål og i søer søørred, gedde, skalle, brasen, suder, karusse, rudskalle, aborre, sandart, karpe og ål. I saltvand fanges ørred, laks, ål, multer, fladfisk og torskefisk og i brakvand desuden aborre og gedde. Der findes ingen pålidelig statistik for lystfiskernes fangster i fersk- og saltvand.

Varde Å. En lystfisker fisker efter laks.

Varde Å. En lystfisker fisker efter laks.

Organisation

Kun et mindre antal lystfiskere er medlem af organisationer med høringsret over for offentlige myndigheder, fx i spørgsmål om fiskepleje i fersk- og saltvand, lovgivning og miljø; et langt større antal er medlem af en mindre, lokal klub eller er ikke medlem af en forening. Fiskeretten i ferskvand tilhører i Danmark bredejeren, og retten til fiskeri lejes for en periode af foreningen. Staten er bredejer og udlejer fiskeriet i en lang række søer på Sjælland og i Jylland. De fleste organiserede lystfiskere har således gennem deres medlemskab af en forening fiskeret i en å eller sø. Fiskeriet i saltvand er frit for alle lystfiskere, der har fisketegn. Mange lystfiskere løser dagkort hos bredejere, som ikke har udlejet fiskeretten til foreninger.

Ørred. Havørred, han og hun, på gydebanken. Akvarel af Lars Østergaard Jensen.

Ørred. Havørred, han og hun, på gydebanken. Akvarel af Lars Østergaard Jensen.

Danmarks Sportsfiskerforbund blev stiftet i 1938 og søger at påvirke offentlige myndigheders beslutninger på områder med særlig interesse for medlemmerne, specielt miljøområdet. Forbundet er medlem af European Anglers Alliance. Forbundet arbejder bl.a. på at begrænse forureningen af miljøet og beskytte danske vandløb og søområder.

Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark blev stiftet i 1902 og er en interesseorganisation for erhvervs- og bierhvervsfiskere i ferskvand, dambrugere, bredejere og lystfiskere. Den er tværfaglig og må pga. sin medlemssammensætning være upolitisk.

Historie

Lystfiskeri kendes tilbage til ca. 3000 f.Kr. i Egypten, hvor gravmalerier viser konger og stormænd, der fisker. Egypterne brugte stænger med fast line, og på krogen var fastgjort madding. Fra Grækenland ca. 150 e.Kr. stammer de første skriftlige beretninger om lystfiskeri med anvendelse af kunstige fluer som agn. Njals Saga fra ca. 1000 tyder på, at islændingene også kendte til anvendelsen af kunstige fluer.

Aborre (Perga fluviatilis)

Aborre (Perga fluviatilis)

Fra middelalderen findes flere beretninger og bøger om lystfiskeri, og i 1496 blev i England udgivet A Treatyse of Fysshynge with an Angle, som skildrer adelens sportsaktiviteter ved lystfiskeri. Bogen omhandler fiskeri med stang, flåd, krog og line, kunstige fluer samt anvisninger på, hvordan disse fremstilles og anvendes. Bl.a. denne bog dannede grundlag for Izaak WaltonsThe Compleat Angler fra 1653, der betragtes som lystfiskeriets bibel og er udkommet i talrige oplag. Walton beskæftigede sig kun lidt med tekniske detaljer i redskaber og udrustning, men lagde hovedvægten på fiskemetoder og måden at betragte fiskeriet på, og med det har han grundlagt det syn på lystfiskeriet, som kendes i dag. Hans iagttagelser om fiskene, deres spisevaner og livscyklus er omfattende, og hans betragtninger over lystfiskerens problemer er forbavsende moderne.

En af de første bøger på dansk om lystfiskeri er en i 1649 udkommet bog oversat fra tysk: En liden artig oc konstrig Fiske Bog med undertitlen om adskillige Fiskefang, hvorledis man med største Lyst, fordel, Konst oc Behendighed kand fange alle slags Fiske, baade med Kroge, Ruuser, Hammer oc Garn: Alle oc hver til tieniste der til Lyst haffver. Ligesom i Waltons bog påpeges det centrale ved lystfiskeriet, at det skal være en fornøjelse.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Erik Hoffmann, Gorm Rasmussen: lystfiskeri i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. juni 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=119561