Put and take-fiskeri
Fangst ved børnesøen, en del af en Put & Take-sø i Midtjylland.
Put and take-fiskeri

Put and take-fiskeri.

.

Put and take-fiskeri er en fiskeriform, hvor opdrættede fisk, som er udsat i fangbar (1-5 kg) størrelse i lukkede damme og småsøer, opfiskes af lystfiskere inden for en kort tidsperiode.

Faktaboks

Etymologi
1. led i put and take-fiskeri kommer af engelsk put 'anbringe' og take 'tage' eller (om fisk) 'bide på'.

I Danmark benyttes især ørred, regnbueørred og kildeørred samt krydsninger heraf som udsætningsfisk. Denne fiskeriform benyttes især af turister og hjemmehørende lystfiskere, som ønsker at fiske ved en sø med stor mulighed for fangst, let tilgængelighed og gerne forskellige serviceydelser som eksempelvis leje af fiskestænger, toiletter, rensefaciliteter etc. til deres rådighed. Mange børn og unge fanger deres livs første fisk i en dansk Put & Take-sø, ligesom mange af landets sportsfiskere ynder at pudse formen af i en Put & Take-sø inden sæsonen for fiskeriet i åerne og langs kysten.

Ved Put & Take søerne kræves der ikke fisketegn, men betaling for at komme ind på området eller en betaling pr. fangst. Da antallet af fiskere ved Put & Take-søer kan være stort, er det nødvendigt daglig at opgøre de samlede fangster og gennem løbende udsætning af nye fisk holde en konstant, stor fiskebestand i søen for at sikre fangst for fiskerne. Den gennemsnitlige opholdstid for en udsat fisk er få dage.

Antallet af Put & Take søer i Danmark er ukendt, men ligger skønsmæssigt på mere end 250.

Det anslås, at mere end 500.000 lystfiskere besøger en dansk Put & Take-sø hvert år. Der udsættes hvert år mere end 2.000.000 kg fisk i danske Put & Take-søer.

Danske Ørredsøer er en forening for danske Put & Take-sø-ejere med krav om særlige kvaliteter og særligt gode serviceforhold ved søerne.

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig