Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

fisketegn

Oprindelige forfattere EHof og GoRas Seneste forfatter Redaktionen

fisketegn, blev indført ved lov af 8.8.1992 og med start 1.1.1993. Alle personer mellem 18 og 65, som vil drive sportsfiskeri, dvs. fiskeri med stang og line i saltvand eller ferskvand, skal årligt betale 185 kr.; lodsejere er dog undtaget. Endvidere er betalt fiskeri i såkaldte put and take-søer undtaget. Ved fiskeri i ferskvand kræves lodsejerens tilladelse; som regel kan et fiskekort erhverves.

Fritidsfiskere, der driver fiskeri med ruser, garn og kroge, skal betale 300 kr. årligt.

Midlerne fra udstedelse af fisketegn anvendes til fiskepleje og til den for fiskeudsætningerne nødvendige forskning. Indtægterne, ca. 30 mio. kr. om året, administreres af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og NaturErhvervstyrelsen i tæt samarbejde med Danmarks Fiskeriundersøgelser og fiskeriets organisationer.

Annonce

Om fisketegn på NaturErhvervstyrelsens hjemmeside

Referér til denne tekst ved at skrive:
Erik Hoffmann, Gorm Rasmussen: fisketegn i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=76492