Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

forening - foreningsfrihed

Oprindelig forfatter Koch Seneste forfatter Redaktionen

Grundloven § 78 sikrer enhver retten til at oprette en hvilken som helst forening uden forudgående tilladelse fra en offentlig myndighed eller andre. Foreningen skal dog have et lovligt formål; afgørende herfor er en samlet vurdering af vedtægter og af den aktuelle og forventede virksomhed. Spørgsmål om lovlighed kan afgøres enten af lovgivningsmagten ved lov eller af domstolene i henhold til lov eller anden anerkendt retskilde.

Den udøvende magt kan opløse en forening foreløbigt, men regeringen skal straks derefter anlægge sag om opløsning ved domstolene. Regeringen har en særlig forpligtelse til at tage initiativ til opløsning af foreninger, der søger at nå deres mål ved vold eller lignende strafbare handlinger. Spørgsmål om opløsning af politiske foreninger kan uden særlig tilladelse indbringes for Højesteret.

Det må antages, at den hjemmel, som § 78 giver til at regulere foreningsfrihedens grænser på grundlag af foreningens formål, må fortolkes indskrænkende under hensyn til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Ifølge konventionen må der kun ske begrænsninger i foreningsfriheden, hvis de fremgår af generelle regler eller klar retspraksis, og hvis de er nødvendige i et demokratisk samfund til beskyttelse af andre ligeværdige hensyn.

Annonce

Konventionens bestemmelse omfatter også den negative foreningsfrihed, dvs. retten til ikke at være medlem af en bestemt forening. For eksempel må en arbejdsgiver efter dansk lov som udgangspunkt ikke afskedige en lønmodtager, fordi han eller hun ikke er medlem af en fagforening eller af samme fagforening som de andre medarbejdere. En arbejdsgiver kan ikke under henvisning til en såkaldt eksklusivaftale (se overenskomst) tvinge en ansat til at være medlem af en bestemt fagforening. Hvis en arbejdsgiver handler i strid med disse bestemmelser, har lønmodtageren krav på genansættelse. I private ansættelsesforhold kan kravet om genansættelse undtagelsesvis findes åbenbart urimeligt; arbejdsgiveren må i så fald i stedet betale en godtgørelse.

Læs videre om retlig regulering af foreninger eller læs mere om foreninger generelt.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Henning Koch: forening - foreningsfrihed i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. september 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=78187