En ønskekvist er en kløftet gren, gerne af pil, som bruges til at "vise vand".

Faktaboks

Også kendt som

spåstik

Vandviseren holder med begge hænder i den Y-formede kvist: Når han kommer hen over en såkaldt vandåre, bøjer kvisten ned mod jorden. Tidligere brugtes den også til påvisning af metalårer og omtales allerede i 1400- og 1500-tallet i forbindelse med minedrift i Østrig og Tyskland.

I ældre dansk folketro gives anvisninger på, hvorledes ønskekvisten skal skæres julenat (eller sankthansnat) af en slåentjørn eller en hasselbusk. Under fremsigelse af en trylleformel "døbes" kvisten derpå til sit særlige brug: påvisning af guld, sølv, vand — men kun ét formål.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig