Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

sankthansaften

Oprindelig forfatter Kofod Seneste forfatter Redaktionen

Sankthansaften. Sankt Hans Aften ved Vejle Fjord; maleri, 1904, Harald Slott-Møller. Vejle Kunstmuseum. Maleren har brugt et moderne, monumentalt formsprog med store, forenklede billedflader. Maleriet er opdelt i en materiel del, markeret ved stoleryggen tv., og en åndelig del på den anden side af vandet med et lysglimt som fikspunkt. Med inspiration fra romantikken formidler den rygvendte kvinde og den lyse sommernat den åndelighed, som Slott-Møller efterstræbte i sin kunst.

Sankthansaften. Sankt Hans Aften ved Vejle Fjord; maleri, 1904, Harald Slott-Møller. Vejle Kunstmuseum. Maleren har brugt et moderne, monumentalt formsprog med store, forenklede billedflader. Maleriet er opdelt i en materiel del, markeret ved stoleryggen tv., og en åndelig del på den anden side af vandet med et lysglimt som fikspunkt. Med inspiration fra romantikken formidler den rygvendte kvinde og den lyse sommernat den åndelighed, som Slott-Møller efterstræbte i sin kunst.

sankthansaften, den 23. juni, aftenen før sankthansdag, der er Johannes Døberens fødselsdag. Selvom sommersolhverv falder på den 21. juni, er sankthansaften i Danmark blevet betragtet som midsommeraften og derfor som den korteste nat på hele året.

Ifølge folketroen var den ladet med en særlig kraft. Man mente, at lægeurter indsamlet sankthansnat var mere kraftfulde (se sankthansurt), ligesom duggen på græsset i sig selv havde en helbredende virkning.

Det samme havde også vandet i helligkilderne, hvorfor syge valfartede til dem denne aften og nat. I tilknytning hertil opstod de såkaldte kildemarkeder med telte, boder og gøgl. Det kendteste er forlystelsesstedet Dyrehavsbakken nord for København, opstået i 1700-t. Det gav stof til Adam Oehlenschlägers Sanct Hansaften-Spil (1803).

Annonce

Men også de onde kræfter var på færde en så kraftladet nat; fx fløj heksene forbi på deres kosteskaft på vej til Bloksbjerg eller Hekkenfeldt. For at holde det onde borte tændtes der bål, gerne på højtliggende steder, eller man tændte blus i tjæretønder eller satte ild til halmknipper på stager.

Sankthansaften. Landsbyens sankthansbål ved Høfde Q, Fjaltring på Jyllands vestkyst, 2009. Foto: Karl Bencke

Sankthansaften. Landsbyens sankthansbål ved Høfde Q, Fjaltring på Jyllands vestkyst, 2009. Foto: Karl Bencke

At sætte en heksefigur på bålet er en tradition der først er blevet gængs i 1900-t., hvor det også er blevet almindeligt at holde båltale og afsynge Holger Drachmanns midsommervise fra eventyrkomedien Der var engang (1885).

Referér til denne tekst ved at skrive:
Else Marie Kofod: sankthansaften i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=155447