Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

onde øjne

Oprindelig forfatter GH Seneste forfatter Redaktionen

Onde øjne. Bertel Thorvaldsen med et udkast til et relief, fotograferet i København formentlig 1843 af den parisiske forretningsmand Aymard-Charles-Théodore Neubourg. Det var endnu så nyt et fænomen at blive trukket af, at Thorvaldsen for en sikkerheds skyld laver det ondtafværgende horntegn med hånden. Daguerreotypiet, der findes på Thorvaldsens Museum, er det ældste kendte portrætfotografi i Norden. Her vises en affotografering af originalen, hvor motivet ligesom på denne fremtræder spejlvendt.

onde øjne, folkelig trosforestilling om, at visse væsener og mennesker er født med øjne, som har en skadelig indvirkning på det, de ser på. Ofte menes personen ikke selv at have indflydelse på sit farlige blik og anses derfor heller ikke nødvendigvis for at være en heks. I Sydeuropa, hvor forestillingen er særlig udbredt, hed det sig tidligere, at blikket fra de onde øjne kunne neutraliseres ved, at den pågældende bar briller. Mod onde øjne bruges bl.a. amuletter i form af horn, der kan stikke de onde øjne ud, et spejl eller et malet øje, som kan afparere det onde blik.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Gustav Henningsen: onde øjne i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 10. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=135520