Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

maning

Oprindelig forfatter GH Seneste forfatter Redaktionen

maning, besværgelse. Allerede i Peder Palladius' Visitatsbog fra 1540'erne tordnes der imod "signen og manen", de folkelige betegnelser for hvid og sort magi, men helt op til begyndelsen af 1900-t. fandtes kloge folk, som gik for at kunne signe og mane. Man kunne sikre en ejendom mod tyveri eller forhekselse vha. specielle besværgelser, der manede tyve og troldfolk til at holde sig væk. Der fandtes også besværgelser, som kunne få en tyv eller en heks til at indfinde sig på gerningsstedet. En særlig frygtet formular brugtes til "at slå øjet ud på en tyv": Man tegnede et øje på væggen og slog i Fandens navn et søm i; herved skulle tyven miste sit ene øje. Med maninger kunne man også "stille" løbske heste, drive et genfærd i jorden eller kalde Fanden frem på en måde, så han var nødt til at gøre, hvad man forlangte af ham. Se også trylleformel.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Gustav Henningsen: maning i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. juni 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=121615