Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

lysskikke

Oprindelig forfatter Kofod Seneste forfatter Redaktionen

Lysskikke. Kyndelmisse 2. februar har siden tidlig middelalder været fejret som lysfest af den kristne kirke. De vokslys, der i årets løb skulle bruges i kirken, blev indviet denne dag. På dette billede velsigner en far sine børn dagen efter kyndelmisse. Med et tændt lys har han svedet deres hovedhår i korsform, og røgen stiger op som tegn på, at børnene arter sig vel; slog røgen ned, havde de behov for formaning. Træsnit fra Olaus Magnus' De nordiske folks historie, 1555.

Lysskikke. Kyndelmisse 2. februar har siden tidlig middelalder været fejret som lysfest af den kristne kirke. De vokslys, der i årets løb skulle bruges i kirken, blev indviet denne dag. På dette billede velsigner en far sine børn dagen efter kyndelmisse. Med et tændt lys har han svedet deres hovedhår i korsform, og røgen stiger op som tegn på, at børnene arter sig vel; slog røgen ned, havde de behov for formaning. Træsnit fra Olaus Magnus' De nordiske folks historie, 1555.

lysskikke, skikke, hvor levende lys indgår som et vigtigt element. Siden kristendommens indførelse har kirkens brug af levende lys bredt sig også til mere verdslige formål.

Lysskikke har dog især vundet udbredelse siden slutningen af 1800-t. dels i takt med, at levende lys mistede deres funktion som belysningskilde, dels fordi den økonomiske formåenhed gradvis er blevet større.

De fleste af kalenderårets lysskikke knytter sig til julen, fx brug af kalenderlys, adventskrans, Luciaoptog, juletræ, eller til nytår og helligtrekonger. Det er skik også i Danmark at tænde lys på grave, fx allehelgensdag.

Annonce

I den kristne fortolkning symboliserer det brændende lys det evige liv, idet lyset viser vejen dertil. Den folkelige opfattelse af lysets (og ildens) funktion er, at det skal holde onde ånder og lyssky dæmoner borte og dermed også forhindre den døde i at vende tilbage som genfærd. Lyset tændes således både for at hjælpe og ære den døde og for at sikre gravfreden.

Adventskrans. Traditionel adventskrans med røde bånd og hvide lys.

Adventskrans. Traditionel adventskrans med røde bånd og hvide lys.

Mens de tændte lys i forbindelse med andre af livets mærkedage efterhånden har fået en stemningsskabende og dekorativ funktion, var brugen af dem tidligere knyttet til en forestilling om, at det enkelte menneskeliv var afhængigt af lysegenskaben hos vedkommendes eget livslys.

De skikke, der opstod, var en konsekvens heraf, og de lys, der blev tændt for dåbsbarnet eller brudeparret, skulle derfor helst brænde ud af sig selv eller slukkes efter bestemte forskrifter, en skik, der i nutiden kun bruges i forbindelse med fødselsdagskagens lys.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Else Marie Kofod: lysskikke i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. januar 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=119548